Seneste nyheder
Miriam fik lov til at tage et halvt år på Uldum Højskole, som led i hendes forløb på Forberedende Grunduddannelse. Her fandt hun ud af, at selvom hun havde angst, kunne hun sagtens skabe nye relationer.
Af Eva Ferré Winkel
Miriam havde gået på Forberedende Grunduddannelse (FGU) i halvandet år, da hun fik tilbudt at bruge det sidste halve år af forløbet på en højskole.
”Jeg kunne vælge mellem tre højskoler, og da jeg kom på besøg på Uldum Højskole, følte jeg mig med samme godt tilpas,” fortæller Miriam.
Inden Miriam startede på FGU, havde hun haft en svær periode, der var præget af angst og som gjorde det sværere for hende at skabe nye, sociale relationer.
”Jeg havde både kreative og menneskeorienterede fag på højskolen. Jeg fik lov til at prøve kræfter med virkelig mange forskellige emner, og det hjalp mig med min angst. Det at vide, at selvom jeg havde angst, kunne jeg godt skabe nye relationer,” siger Miriam.
Underviser ikke i fag, men med fag
Hvis man spørger Kurt Willumsen, der er forstander og underviser på Uldum Højskole, kan der være mange grunde til, at et højskoleophold kan være godt for elever som Miriam.
”Der er et gammelt højskoleudtryk, der siger: På højskoler underviser man ikke i fag, man underviser med fag. Undervisningen har ikke et fikseret læringsmål, som eleverne skal udprøves i. Derfor er det arbejdet og udviklingen, der er i fokus. Det vigtige er det, der sker, når vi er samlet, og det er lærere og elever, der i fællesskab gør undervisningen meningsfuld. Det ser vi ofte er godt for dem, der kommer med en ballast af svære skoleoplevelser,” siger Kurt Willumsen.
Menneskers forskellighed og hvordan alle kan bidrage positivt til fællesskabet, er netop en af hjørnestenene på højskolen. Ifølge forstander, Kurt Willumsen, så er skolens tilgang, at eleverne skal opleve, at de bliver behandlet ligeværdigt, uanset hvilken historik de kommer med.
”Højskoler er gode til at lave meget rummelige fællesskaber. Når elever kommer til os fra FGU, har de været vant til ikke at passe ind, været skoletrætte og så videre. Når de oplever fællesskabet her, så forsvinder nogle af deres forbehold om, hvad de kan og tør, og vi ser, hvordan eleverne finder en ro og en glæde ved at være til,” fortæller Kurt Willumsen.
FGU-elever skaber fed diversitet
Man hører ofte, hvordan folk, der minder om hinanden, klumper sammen – og ofte er fokus på, at det er en barriere for at bryde en negativ social arv.
Ifølge forstander, Kurt Willumsen, er det dog ikke kun unge, der kommer fra en svær, social baggrund, der har godt af at opleve den diversitet, højskolerne skaber. Det samme gør sig gældende for unge med et ressourcestærkt bagland.
”Vi vil rigtig gerne have FGU-eleverne. Vi har haft nogle fantastiske oplevelser med nogle af de unge, der kommer til os fra FGU’erne, men vi elsker også at se, hvordan de påvirker resten af flokken af elever. De unge, der tager den helt lige vej i livet, har godt af at møde unge, der tager en anden vej. Det er positivt for begge parter,” fortæller Kurt Willumsen.
For Kurt Willumsen er der ikke den store forskel på at undervise FGU-elever og alle de andre elever. Hver eneste elev er nemlig forskellig og har forskellige behov og udfordringer.
”FGU-elever er lige så forskellige, som alle andre unge. Gennem tiderne har vi haft eleverne, der skal vækkes om morgenen, dem som blomstrer på skriveværkstedet, dem, der skal finde selvtillid i idrætsundervisningen. Så forskellige som de er, så ser vi især en ting, der virker, nemlig højskolemiljøet. Det gode fællesskab, hvor der er plads til elevernes og lærernes forskellighed - det er det, der virker allerbedst,” fortæller han.
For Miriam var det netop også det gode fællesskab, der hjalp på angsten. Særligt skolens administrative medarbejdere gjorde et indtryk på Miriam.
”Jeg havde allerede besluttet mig for, at jeg gerne ville tage uddannelsen som receptionist, inden jeg startede på Uldum Højskole. Den beslutning blev bekræftet, da jeg så, hvor meget kontoret på skolen hjalp os med. Det inspirerede mig til at fortsætte den vej, og jeg er nu i gang med receptionistuddannelsen på IBC (International Business College),” siger Miriam.
”Det var virkelig godt for mig at være på et højskoleforløb. Det hjalp med mig ting, som jeg ikke vidste, jeg havde brug for hjælp til. Jeg fandt mig selv igen og gav mig mulighed for at finde ud af, hvem jeg egentlig er,” runder Miriam af.
NY SERIE: Et springbræt til en lysere fremtid
I en ny serie "Et springbræt til en lysere fremtid" kan I møde en række unge mennesker, der har kæmpet for at finde den rette vej videre i tilværelsen. Et forløb på en folkeoplysende skole var den trædesten, de havde brug for.
Over 40.000 unge under 25 år har hverken en ungdomsuddannelse eller er i job. En del af dem kæmper med andre ting end job og uddannelse – blandt andet psykisk sygdom og misbrug. Det er en stor udfordring for samfundet, men også for den enkelte unge.
Det store spørgsmål er, hvordan de unge bedst hjælpes videre. Det har politikere forsøgt at finde løsninger på i årevis, og den nuværende regering er ingen undtagelse.
I DFS’ nye publikation kan du læse mere om skoletilbuddene og de unge, som skolerne har hjulpet. Pjecen viser, hvor forskellige skoleformerne er, hvilket er vigtigt, da der ikke findes en one-size-fits-all-løsning. Hver især skal de unge have det tilbud, der lige netop passer til dem.