Tag nødråbet fra de foreningsfrivillige alvorligt

Stat og kommuner må lægge bånd på sig selv og lade de frivillige være aktive i foreningerne med den sag eller den opgave, de brænder for. Sådan skriver DFS’ formand i det debatindlæg.

Dette debatindlæg af Per Paludan Hansen blev bragt i Jyllandsposten søndag den 2. oktober.

Sådan illustrerede Jyllands-Posten debatindlægget.

Danmark har et blomstrende og frit foreningsliv, der vokser op nedefra, gødet af borgernes engagement. Det er en grundsten i det danske demokrati, og det er kernen i den folkeoplysende virksomhed.

Helt fortjent roses civilsamfundets betydning for sammenhængskraften af politikere og debattører. Men der kan laves for mange bureaukratiske benspænd og stikkes for mange kæppe i hjulet, så foreningslivet forvitrer.

Svært generationsskifte

Hvor stort problemet er, dokumenterer Kulturministeriets undersøgelse, som kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen beskrev i sin kronik i JP 23/ 9.

Det fremgår bl. a., at de fleste foreningsfrivillige er over 50 år gamle. Halvdelen af dem overvejer at holde op, og halvdelen af den gruppe begrunder det med bureaukratisk bøvl. Det gør det nødvendige generationsskifte i foreningerne rigtig svært.

Det billede, som undersøgelsen tegner, er præcis den hverdag, jeg kender fra de folkeoplysende foreninger, hvad enten det er aftenskoler, idépolitiske foreninger eller amatørkulturelle foreninger. Derfor er jeg glad for, at kulturministeren er parat til at gøre noget ved problemet.

Ministeren inviterer

Foreningslivet belastes af alt for mange regler og krav. De foreningsfrivillige i undersøgelsen peger på, hvad man kan gøre for at lempe de mange administrative byrder og gøre det lettere at være foreningsaktiv.

Ministeren vil invitere DFS og andre foreningsrepræsentanter med til at diskutere sådan en handlingsplan. Jeg kan på forhånd sige, at det ikke kun er små praksisændringer, der er behov for.

Låst af loven

De foreninger, der driver landets aftenskoler, er låst af en folkeoplysningslov, som ikke svarer til den tid, vi lever i. Borgerne, ikke mindst de unge, har en hel anden tilgang til fritidsaktivitet, end da loven blev vedtaget - hvad enten det handler om at deltage i kurser eller være med i foreningslivet bag aftenskolen.

Der er brug for en ny folkeoplysningslov, som ikke pålægger aftenskolerne at afkræve deltagerne cpr-numre, hvis de har opsøgt et aftenskolekursus i nabokommunen.

Det stejler mange over i en tid, hvor datasikkerhed er et stort issue.

Det skal også være muligt for aftenskolerne at tilbyde kurser, der kombinerer fysisk tilstedeværelse med digital undervisning.

I dag er mange kommuner unødigt ufleksible, når aftenskoler - og andre foreninger - søger egnede lokaler til aktiviteter eller tilskud til at bruge egne lokaler. Det og meget andet bureaukratisk bøvl kan langt henad vejen løses i kommunerne.

Det, de brænder for

Men hvis det skal have gennemslagskraft i alle landets 98 kommuner, tror jeg, at Kulturministeriet, foreningsorganisationerne og KL må sætte sig sammen.

Skal de ambitioner om et levende foreningsliv og et stærkt civilsamfund, som kulturministeren formulerer i kronikken, blive til virkelighed, er det uomgængeligt, at staten og kommunerne lægger bånd på sig selv og lader de frivillige være aktive i foreningerne med den sag eller den opgave, de brænder for.

Mellemoverskrifterne er indsat af DFS.