7 råd til at få ensomme unge med i fællesskabet

Amatørernes Kunst & Kultur Samråd har udgivet en ny rapport, der giver konkrete bud på, hvordan ensomme unge kan inviteres ind i amatørkulturens kreative fællesskaber.

Amatørernes Kunst & Kultur Samråd (AKKS) og antropolog Tine Sønderby i en ny rapport, som også giver helt konkrete bud på og redskaber til, hvordan ensomme unge bliver en del af et fællesskab. Foto: Axel Gadegaard, DATS

Hvordan baner man vejen for at flere unge, der mistrives eller oplever ensomhed, bliver en del af et kreativt og givende fællesskab? 

Det spørgsmål undersøger Amatørernes Kunst & Kultur Samråd (AKKS) og antropolog Tine Sønderby i en ny rapport, som også giver helt konkrete bud på og redskaber til, hvad man kan gøre som forening og som frivillig i amatørkulturen.

Formålet med rapporten har været at undersøge, hvad der motiverer børn og unge til at opsøge kreative fællesskaber, og hvordan foreninger kan understøtte deres vej frem til fællesskaberne, samt fastholde de unge i de kreative miljøer.

"Det er en opgave i sig selv at opsøge og komme i kontakt med ensomme unge, og det er vigtigt, at de unge føler sig værdsat og bliver ført ind i foreningens aktiviteter med fokus på at blive en varig del af et fællesskab, som de bidrager til på lige fod med alle andre," siger Tine Sønderby i en pressemeddelelse.

Her er et uddrag af de mange råd og redskaber, som rapporten indeholder:

• Understøt mindre fællesskaber i større fællesskaber. Store grupper kan være svære at blive en del af. Derfor kan det være en god idé at understøtte begynderfælleskaber i en periode. Her er alle på lige fod og meget interesserede i at lære andre at kende. I disse mindre fællesskaber er der gode muligheder for reelt at lære hinanden at kende og danne venskaber.
  
  
• Ung–ung-modtagelse af nye Hvis man har været ensom igennem længere tid, kan det være overvældende at blive en del af et nyt, stort fællesskab med mange uskrevne regler. Derfor kan det være en god idé at sætte ressourcer af til at modtage nye mennesker.
  
  
• Storesøster/-bror eller makkerordning For børn kan en ”storesøster eller -bror” i foreningen være betydningsfuld. En ”storesøster/-bror” kan hjælpe med at introducere den nye til aktiviteter, men også yde mental opbakning, når den nye tvivler på sig selv eller har lyst til at give op.
  
  
• Samarbejd med forældrene. Man kan afholde et intromøde for nye forældre. Mødet kan give en indføring i den nye verden og gode råd til, hvordan man kan hjælpe sit barn. Til arrangementet kan man også få afstemt forventninger til undervisere, frivillige og børn i et forpligtende fællesskab.
  
  
• Fælles samtaler om trivsel. Trivsel er et fælles ansvar, og det er en god idé med et formaliseret forum, hvor emnet diskuteres. På den måde husker man at få snakket om trivsel og vænner børn og unge til at tale om det i foreningsregi.
  
  
• Medlemskab for børn og unge fra økonomisk udsatte familier. Nogle børn og unge kommer fra familier, hvor det ikke er muligt at afsætte penge til fritidsaktiviteter. Nogle steder er der imidlertid kommunale støtteordninger som fritidspas. Der findes også initiativer som ”Broen Danmark”, der støtter børns fritidsaktiviteter økonomisk. Hvis I orienterer jer i jeres kommune, kan I hjælpe de børn, der har brug for økonomisk hjælp for at komme i gang.
  
  
• Skab samarbejder. I kan tilføre jeres forening en saltvandsindsprøjtning ved at opbygge samarbejder med andre. Tænk ud af boksen og få flere menneskelige ressourcer i foreningen. Det kan fx være en teknisk skole, hvor der er unge, som er interesserede i at afprøve tømrerfærdigheder i en ny kontekst, og som derfor gerne vil bidrage til at bygge kulisser.