Demokratisk dialog skal sikre civile rettigheder

Der blev stillet skarpt på civile rettigheder og råderum i Europa, da Nyt Europa og European Public Sphere inviterede borgere, politikere og aktivister til dialog i Demokrati Domen under World Pride i København. Det er et del af arbejdet for et bæredygtigt Europa.

"Civilsamfundet er en demokratisk aktør, som kan få samfundet til at ændre sig efter folkets ønsker," sagde Regitze Rohlfing Frederiksen (nr. 3 fra venstre) i debatten i Demokrati Domen.

Af Frederikke Kaal Laustsen

Midt på Kvægtorvet i København står en rund kuppel af træ beklædt med teltdug. På indersiden hænger plakater med udsagn som ”Love is a human right” og ”For a feminist Europe”. På papstole sidder nysgerrige tilskuere i rundkreds og skiftevis lytter og byder ind med spørgsmål og erfaringer.

Kuplen er den såkaldte Demokrati Dome og har gennem uge 33 dannet ramme for en række samtaler om demokrati, minoriteter og menneskerettigheder i Europa. Bag arrangementerne står organisationen Nyt Europa, der i samarbejde med European Public Sphere har deltaget i demokratifestivalen 1:1 Democracy Festival. Festivalen afholdes i forbindelse med World Pride, der i år fandt sted i København, og som sætter fokus på LGBTQ+-personers rettigheder.

Et civilt rum for europæisk debat

Arrangementerne i Demokrati Domen bød bl.a. på dialog med politikere, besøg af europæiske aktivister og talks om tilstanden af rettigheder og civile rum forskellige steder i Europa.

”Tanken var at skabe et civilt rum i midten af Kvægtorvet, hvor den demokratiske samtale kan udfolde sig,” fortæller Nina Clausager, der er festivalleder.

”Hos Nyt Europa arbejder vi for at skabe et mere bæredygtigt og inkluderende Europa. Vi synes, det er vigtigt at deltage i Pride og skabe opmærksomhed omkring, hvad der sker både i Danmark og andre EU-lande. Formålet med festivalen er at tale om nogle af de ting, der foregår i Europa lige nu, og som normalt ikke får så meget medietid herhjemme.”

Hvordan sikrer man civile rettigheder?

Blandt de talere, der gæstede Domen, var Ph.d.-studerende Regitze Rohlfing Frederiksen. Hun forsker i, hvordan civilsamfund kan mobilisere sig og få indflydelse på den demokratiske udvikling i Central- og Østeuropa. Snakken gik bl.a. på den demokratiske tilbagerulning, der i øjeblikket sker i lande som Polen og Ungarn:

”I Polen og Ungarn ser vi en indskrænkning af civile rettigheder. Det er problematisk, fordi man mister nogle stemmer, der kan være med til at skabe alternativ dialog og andre narrativer end dem, politikerne tegner op.

Det civile rum er bygget op om menneskerettigheder og politiske rettigheder. Civilsamfundet er en demokratisk aktør, som kan få samfundet til at ændre sig efter folkets ønsker, f.eks. ved at tage spørgsmål op i høringer.”

Spørgsmålet om civilsamfundets rolle og rettigheder er ifølge Regitze Frederiksen også relevant i et vesteuropæisk perspektiv:

”Man kan spørge sig selv, hvorfor vi skal interessere os for, hvad der sker i Polen og Ungarn. Hvorfor skal vi føle ansvar over for aktivister i andre lande?

Det skal vi, fordi vi bor i den samme union. Vi har pligt over for hinanden. Og fordi vi bor i så lille en union, kan tingene sprede sig enormt hurtigt. Vi kan ikke tillade os at vende det blinde øje til – både af solidaritet og for at undgå, at en lignende situation opstår hos os.”

Samarbejde og alliancer kan skabe forandring

At civile rettigheder ikke kan tages som en selvfølge, stod bl.a. klart under rundbordssamtalen med polske og slovenske aktivister, der fortalte om situationen i deres lande og hvordan man kan støtte op om rettighedskampe på tværs af landegrænser. Nina Clausager fremhæver samtalen som et af de arrangementer, der gjorde særligt indtryk på både deltagere og arrangører:

”Aktivisterne har oplevet at blive frataget rettigheder, som de har været garanteret gennem mange år. Det tager vi med os som noget vigtigt: At vi skal insistere på de rettigheder, vi har nu, og kæmpe for dem.”

Derudover fremhæver hun samarbejdet på tværs af bevægelser som noget helt centralt:

”I forbindelse med festivalen har vi bl.a. haft fokus på den polske kvindebevægelse Strajk Kobiet. Den polske aktivist Kasia Arndt fortalte om, hvordan LGBTQ+- og kvindebevægelsen er gået sammen om at kæmpe mod patriarkalske strukturer i Polen. Det er blevet tydeligt for os, hvor stor en styrke det er at alliere sig og forene sine kampe på tværs af bevægelser. Det kan virkelig rykke ved noget!”

Den demokratiske samtale i fokus

Nyt Europa vil skabe bæredygtige samfund. Netop derfor udgjorde den demokratiske samtale fundamentet for alle ugens arrangementer. Nina Clausager uddyber:

”For os hænger bæredygtighed og demokrati sammen. Måden, vi arbejder på, er det deltagende demokrati – mødet mellem mennesker. Det er tanken bag festivalen: At inkludere stemmer fra civilsamfundet og få folk til at tænke over, hvilke forandringer de gerne vil se i verden. Ved at sætte politikere og borgere over for hinanden, kan vi sammen blive klogere og arbejde i en mere bæredygtig retning.”

Til spørgsmålet om, hvorvidt det lykkedes at skabe demokratisk dialog i Domens midte, kommer svaret prompte:

”Jeg synes, vi fik skabt et godt rum i Domen. Deltagerne var nysgerrige, aktivt lyttende og bidrog med egne perspektiver, fortællinger og drømme. Det er der, det hele starter – med nysgerrighed og åbenhed over for sine medborgere.”