Unge får redskaber til selv at gøre noget for klimaet

Unge får redskaber til selv at gøre noget for klimaet

Redaktionel dato: 14. juni 2021

”Når de bygger en energivenlig ladestation til deres mobiler, har de fået et redskab til at håndtere frygten for fremtiden.” Sådan forklarer en af initiativtagerne tanken bag tre kommende bæredygtighedsforløb i ungdomsskolerne.

Af Michael Voss

Det bygges raketovn på ungdomsskolen UngOdense.

Det bygges raketovn på ungdomsskolen UngOdense.

”I ungdomsskolerne oplever vi, at mange unge er utrygge for fremtiden. Til hver dag får de tudet ørerne fulde af, at verden går under.

Men når de får mulighed for at få fingrene helt ned i arbejdet med affaldssortering, smarte drivhuse og grønne ladestationer til deres mobiler, føler de sig mindre magtesløse,” fortæller Mikkel Ussing, der er AC-konsulent i ungdomsskolen UngOdense.
Naturagenter og klimatøser.

Mikkel Ussing har været med til at udvikle tre nye bæredygtighedsforløb, som skal gennemføres i ungdomsskoler rundt om i landet. (se boksen).

På de tre forløb skal de unge lave vilde eksperimenter og opfinde grønne løsninger med naturen som udgangspunkt. Eller de skal arbejde med makeup uden skadelig kemi, smart genbrug og opfinde ting, der kan mindske klimaaftrykket, samt undersøge, opfinde og bygge fede løsninger, der kører på grøn energi.

De tre bæredygtighedsforløb

Natur-agenterne
Biodiversitet, dyr og planter omkring dig, natur- og klimaudfordringer. Deltag i et unikt forløb, hvor naturen og klimaet har førsteprioritet – og som natur-agent gør du en forskel for naturen i dit lokalområde.

Klimatøserne
Genbrug, kosmetik uden kemi, grønt design, dyrk dine egne fødevarer. Bliv en del af et hold af bæredygtige piger, der arbejder med makeup uden skadelig kemi, smart genbrug og opfinder ting, der kan mindske klimaaftrykket.

Naturkraft
Grøn energi, gem din strøm, opfind smarte løsninger, Bliv en del af et vildt hold, hvor teknologien og energien er i centrum.

Science er et redskab

Det er Ungdomsskoleforeningen, der koordinerer forløbene, som er en del af foreningens og ungdomsskolernes arbejde med at introducere unge til naturvidenskaberne under overskriften UngScience.

UngOdense har været en af to såkaldte modelskoler, som har udviklet de nye forløb sammen med foreningen. Ungdomsskolen har nemlig erfaringer med lignende tilbud.

”Vi læste nogle rapporter, der viste, at unge i Danmark er nogle af de mindste interesserede i naturvidenskaber i verden. Det må vi kunne gøre noget ved, tænkte vi,” siger Mikkel Ussing.

UngOdense etablerede samarbejder med lokale virksomheder som Energi Fyn og Fyns Renovation. Virksomhederne præsenterede problemer og opgaver, de godt ville have løst, og så blev de unge sat i gang.

”De unge var glade for at arbejde med rigtige problemstillinger og ikke bare blive undervist. De kunne forstå det, og relatere sig til det. Science var ikke målet, men redskabet til at nå målet,” fortæller Mikkel Ussing.

Forsinket start

De tre nye forløb, som Mikkel Ussing har været med til at udvikle, skulle have løbet af stablen i indeværende skoleår, men som så meget andet blev det sat på stand-by på grund af corona-nedlukningen.

”Andre aktiviteter har skolerne kunnet gennemføre digitalt, men hele pointen i bæredygtighedsforløbene er, at eleverne arbejder hands-on med opgaverne, så vi måtte vente,” fortæller Jimmi Mørup, der er projektleder i Ungdomsskoleforeningen.

Nu forventer han, at de kan sætte forløbene i gang efter sommerferien. En antal ungdomsskoler rundt om i landet har meldt sig. Hver skole skal gennemføre to ud af de tre forløb.

”Interessen har været så stor, at vi ikke har kunnet tage alle de ungdomsskoler, som var parate, med. Nu skal vi afprøve forløbene og forankre dem i skolerne, og så håber vi, at det kan komme til at blive en almindelig del af deres tilbud.

Der oprettes efterfølgende videns- og kapacitetscentre for science, som står til rådighed med vejledning til andre ungdomsskoler og skoleformer, som vil igangsætte science-aktiviteter”, tilføjer Jimmi Mørup.

Kosmetik til tøserne

Til sidst spurgte jeg Mikkel Ussing om tankerne bag forløbet ”klimatøserne”. Er I ikke bange for at fastholde forældede kønsroller, når I laver særlige kurser til pigerne, som skal beskæftige sig med kosmetik og fødevarer?

”Vi talte med Naturvidenskabernes Hus om deres erfaringer. Når de sætter drenge og piger sammen på it-forløb, så bliver pigerne kanøflet, og i løbet af et øjeblik sidder drengene og programmerer, mens pigerne designer.

Derfor tror vi, at pigerne bedre kan få mulighed for at afprøve alt muligt, når de har deres eget kursus. Og selv om vi nævner kosmetik, så er kurset tilrettelagt sådan, at de også kommer til at rode med kemiske stoffer og den slags,,” siger Mikkel Ussing.

Serie: Bæredygtig folkeoplysning

En bæredygtig fremtid er kun mulig, hvis borgere går sammen om at diskutere, foreslå løsninger og selv sætte projekter i gang. Det er de folkeoplysende skoler og foreninger en god ramme for.
Med en serie artikler beretter vi om bæredygtighedsaktiviteter i DFS’ medlemsorganisationer.

Læs øvrige artikler i serien.