Migrantkrisen sætter folkeoplysningens værdier under pres

Hvordan spiller værdier som åbenhed, tolerance og ligeværd sammen med EU's lukkede grænser? Landsformand for Europabevægelsen, Stine Bosse, giver her sit bud på, hvordan folkeoplysningens kerneværdier stemmer overens med EU's stadigt mere lukkede ydre grænser.

#Vi skal bruge folkeoplysningen til at diskutere, hvordan vi skal leve ordentligt og respektfuldt med hinanden på tværs af forskellige kulturer." siger Stine Bosse.

Af Frederik Thorkild Bjerglund Madirazza

Hvad fik dig til at engagere dig i Europabevægelsens folkeoplysende arbejde?

Der var to ting, der drev mig. Den ene var meget personlig, da jeg er opvokset med en dobbelt identitet med en engelsk mor og en dansk far. Det har givet mig en stor lyst til at skabe en tættere forbindelse på tværs af alle europæere, og det har drevet mig til at sætte fokus på, hvorfor det europæiske samarbejde og EU er så vigtigt for os danskere. Og den drivkraft er selvfølgelig kun blevet styrket af Brexit og de konsekvenser, der har for briterne og min britiske familie.

Samtidig er jeg også blevet formet af min erhvervsbaggrund som jurist. Her er det løbende gået op for mig, hvor meget der styres fra EU, og hvordan det europæiske samarbejde er nøglen til at løse grænseoverskridende problemer.

Desværre oplever jeg stadig, at vi taler for lidt om de muligheder og udfordringer, der ligger i det europæiske samarbejde. Det fylder simpelthen for lidt i forhold til, hvor meget det betyder, og derfor engagerer jeg mig i Europabevægelsens arbejde. I sidste ende handler det om, at jeg føler mig hjemme i Europa – både som dansker og europæer.

Folkeoplysningen bygger på værdier som demokrati, ytringsfrihed, åbenhed, tolerance, tillid og ligeværd. Du har tidligere udtalt, at det er noget, som man skal værne om og udvikle. Hvordan bidrager du til det?

Jeg forsøger altid at råbe vagt i gevær, når der sker noget, der truer de folkeoplysende værdier. Men det er vigtigt at blive enige om, hvad det er, vi taler om. Selvfølgelig kan man henvise til Grundloven, når man skal forklare, hvad folkeoplysningens værdier bygger på.

Men de samme værdier står jo beskrevet i en meget mere moderne kontekst i EU-traktatens artikel 2. Det er her, at man finder EU's grundlæggende værdier, der bygger på frihed, demokrati, ligestilling, menneskerettighederne, tolerance, retfærdighed, solidaritet osv. Det er de værdier, som jeg hele tiden forsøger at udbrede som landsformand for Europabevægelsen.

EU-medlemslandet Polen afviser i øjeblikket flere tusind migranter og flygtninge ved grænsen til Belarus, hvor de er strandet uden ly og mad. Hvordan synes du, at folkeoplysningens værdier flugter med denne håndhævelse af EU’s ydre grænser?

Situationen i Polen har virkelig bragt mig i et dilemma. På den ene side får jeg en akut trang til at hjælpe dem. Nogle få tusind migranter og flygtninge er jo ikke det, der vælter læsset for de europæiske lande.

Men på den anden side, kan vi jo se, at Lukasjenko og Putin bevidst og kynisk tvinger dem mod den polske grænse på trods af, at de kender de menneskelige konsekvenser. De ønsker at destabilisere vores fællesskab og skabe tvivl om, hvorvidt vi kan leve op til vores værdier. Og det gør de klogt i, fordi de trykker på vores hjertemuskel. Lige der, hvor det gør allermest ondt.

Som jeg ser det, så kan vi ikke tillade, at migranterne og flygtningene kommer over grænsen. Men vi skal gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe dem. Det kan vi gøre via nødhjælp og ved at hjælpe dem med at komme hjem eller videre til andre lande i deres nærområder. Og så handler det også om at være tydelige omkring, hvad der er for nogle værdier, som EU står for. Vi skal altid søge samarbejdet og de fælles løsninger.

EU kritiserede Polens håndtering af flygtningekrisen i 2015, men i dag bakker EU – langt overvejende – op om den polske håndtering af situationen. Er det ikke dobbeltmoralsk?

Nej. Det synes jeg ikke. Det er helt to forskellige situationer. I 2015 opstod der et stort flygtningepres i kølvandet på krigen i Syrien, hvor vi selv var aktive aktører. Derfor havde vi en klar forpligtelse til at hjælpe de flygtninge, der kom til Europa som konsekvens af vore egne handlinger.

Men det er jo et problem, der bliver ved med at eksistere. Derfor er jeg også meget glad for, at EU nu arbejder ud fra frem grundlæggende principper, som handler om en stærk bevogtning, et solidarisk asylsystem, et fair system for dem, der får asyl, en klar plan for hjemsendelse og så endeligt en gennemskuelig og reel mulighed for at komme Europa som migrant, hvis man opfylder en række krav fx ift. uddannelsesniveau.

Tror du, at bevægelsen mod en mere lukket ydre europæisk grænse vil ændre, hvordan vi skal forstå og arbejde med folkeoplysningens kerneværdier i fremtiden?

Både ja og nej. Men migrations- og flygtningeudfordringen taler i hvert fald for, at folkeoplysningen kun bliver endnu vigtigere i fremtiden. Vi skal bruge folkeoplysningen som en ramme, hvor vi kan diskutere, hvordan vi skal leve ordentligt og respektfuldt med hinanden på tværs af forskellige kulturer. Og denne proces kan give anledning til at genoverveje, hvordan vi forstår folkeoplysningens værdier.

Samtidig må vi også indse, at der ikke er plads til alle i Europa. Og her skal vi også tage afsæt i folkeoplysningens værdier, når vi skal debattere vores forpligtelse over for mennesker, der bor uden for Europas grænser.

Europabevægelsen appellerer til, at endnu flere danske borgere engagerer sig i debatter om fælles europæiske løsninger på bl.a. migration, klima og digitalisering. Hvad er dine råd til de lokale skoler og foreninger, der ønsker at facilitere sådanne debatter?

Der er brug for mere oplysning om vores fælles værdigrundlag, der bygger på grundloven og EU-traktaten. Når det fundament kommer ud til endnu flere borgere, så kan vi bedre debattere og nå til enighed om de fordele og ulemper, der er ved det europæiske samarbejde, og som har så stor betydning for alle danskere.