Søg tilskud til oplysning om EU

Søg tilskud til oplysning om EU

Redaktionel dato: 5. september 2023

Vil I gerne være med til at sætte dagsordenen for EU’s fremtid, eller har I en idé til, hvordan man gør EU mere vedkommende for borgerne? Så kan I nu søge tilskud fra Europa-Nævnets Pulje C.

Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa eller lidt mere mundret – Europanævnet – blev nedsat som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992.

Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.

En vej hertil er bl.a. Nævnets såkaldte Pulje C, hvor organisationer, bevægelser, institutioner og privatpersoner kan søge tilskud til lokale, regionale eller landsdækkende oplysningsaktiviteter, der fremmer debat og oplysning i Danmark om EU.

Puljen åbner nu for næste runde af ansøgninger den 8. september 2023, hvor der kan søges tilskud til projekter, der gennemføres i løbet 2024.

Mere om puljen

Find retningslinjer og ansøgningsskema.

Ansøgningsfristen er den 6. oktober 2023.