Sådan får foreninger det lettere i banken

Foreninger skal slippe med mindre kontrol, når de opretter en bankkonto. Det foreslår en arbejdsgruppe, som DFS har været en del af. Nu ligger bolden hos politikerne.

Af Michael Voss

I et halvt år har en arbejdsgruppe arbejdet på at gøre det lettere for foreninger at få en bankkonto, men også nemmere i dagligdagen, når der skal skiftes kasserer eller foretages andre ændringer. Arbejdsgruppen har gennemgået loven om hvidvask og terrorfinansiering for at finde frem til løsninger.

Hjælp til politikerne

FinansDanmark, der er pengeinstitutternes brancheorganisation, tog initiativ til arbejdsgruppen og inviterede repræsentanter for foreningslivet til at deltage. DFS var en af de otte foreninger, og undertegnede har repræsenteret DFS. Repræsentanter for forskellige myndigheder har deltaget som observatører i arbejdet.

På en konference i dag præsenterer arbejdsgruppen sine anbefalinger. Her vil kulturminister Joy Mogensen og erhvervsminister Simon Kollerup plus en række folketingsmedlemmer modtage rapporten.

En debat i Folketinget tidligere på året viste, at alle partier er indstillet på at gøre tilværelsen lettere for foreningerne, når de skal i banken.

Lav risiko – minimal kontrol

Krumtappen i anbefalingerne er en liste over kendetegn ved foreninger, hvor risikoen for indblanding i hvidvask eller terrorfinansiering er meget lille – såkaldte risikofaktorer. Arbejdsgruppen anbefaler, at der udarbejdes en model, som kan indebære, at ”… foreninger med lav risiko reelt klassificeres som lavrisikokunder.”

Når en forening er kategoriseret som lavrisikokunde vil dens byrder i forhold til dokumentation i banken blive lettere.

Arbejdsgruppen skriver:

”Lav risiko indebærer, at pengeinstitutterne kan nøjes med at kontrollere foreningens tegningsberettigedes identitet samtidig med indhentning af hele bestyrelsens identitetsoplysninger samt indhente vedtægter og referat fra seneste generalforsamling (eller stiftelsesdokument ved ny forening). Samtidig kan pengeinstituttet bedre forlade sig på foreningens oplysninger (f.eks. via et spørgeskema i netbank), uden at skulle kræve dokumentation for at understøtte disse.”

Nye regler

Arbejdsgruppen mener, at det er nødvendigt at udfordre de eksisterende juridiske rammer, hvis det skal være muligt at lette byrden til gavn for både foreninger og pengeinstitutter. Om det står der i arbejdsgruppens rapport:

”Arbejdsgruppen er enig om, at det er nødvendigt at definere tydelige rammer for en risikoklassifikation, og at disse indarbejdes i regelgrundlaget for hvidvaskområdet.”

Den konkrete anbefaling lyder: ”Arbejdsgruppen anbefaler, at erhvervsministeren anvender sin kompetence til at kunne fastsætte forpligtende regulering i hvidvaskloven og/eller i vejledning om hvidvaskloven.”

Endelig opfordrer arbejdsgruppen politikerne til at inddrage arbejdsgruppen i det videre arbejde med videreudvikling og implementering af de konkrete anbefalinger i idékataloget.

Digital selvbetjening

Som supplement til risikomodellen anbefaler arbejdsgruppen en ny frivillig digital selvbetjeningsløsning for foreninger. Den skal lette byrder for foreninger og pengeinstitutter i forhold til nuværende krav om fysisk udlevering af dokumenter.

Endelig vil FinansDanmark og foreningsrepræsentanterne udarbejde en guide til de formelle rammer i mødet mellem pengeinstitutter og foreninger efter sommerferien.

Formålet er at hjælpe foreningerne, skabe større transparens og effektivisere pengeinstitutternes håndtering af foreningssager i forbindelse med tegningsregler, proces for kasserer- og formandsskifte mv.

Hvad med gebyrerne?

For foreningerne er en af de helt store udfordringer de relativt høje gebyrer, som bankerne kræver af dem, blandt andet med henvisning til de ressourcer, de bruger på at opfylde loven om hvidvask og terrorfinansiering.

Det nærmeste, arbejdsgruppens rapport kommer dette emne, er denne formulering: ”Det er arbejdsgruppens samlede vurdering, at når anbefalingerne fører til reelle byrdelettelser for foreninger og pengeinstitutter, vil det kunne frigøre ressourcer hos begge parter.”

Den formulering kan man vælge at læse sådan, at når bankerne skal bruge færre ressourcer til at kontrollere lavrisikoforeningerne, har de mulighed for at opkræve lavere gebyrer - men der står der ikke!

Under hele arbejdet har FinansDanmark afvist at behandle gebyrspørgsmålet nærmere. De henviser til konkurrenceloven. Ifølge den er det strengt forbudt for virksomheder i en branche af indgå aftaler om de priser, de opkræver hos kunderne. Det gælder også råd, vejledning og opfordringer fra en brancheforening.

På grund af denne begrænsning i rapporten overvejer foreningsrepræsentanterne at fortsætte deres samarbejde med henblik på at udarbejde forslag til, hvordan foreningerne i praksis kan opnå lavere gebyrer i bankerne.