Undersøgelse: Foreningslivet spiller en nøglerolle i de mindste landdistrikter

Aktive i foreninger bidrager i høj grad til de lokale samfund i Danmarks landdistrikter, viser forskning fra Syddansk Universitet (SDU). 

Foto: SDU

Foreninger, frivillige organisationer og borgerinitiativer bidrager i høj grad til den lokale udvikling i vores landdistrikter. Det viser en omfattende undersøgelse fra SDU’s Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC).

Civilsamfundet sørger for aktiviteter, der bringer borgerne sammen. Derudover viser undersøgelsen eksempler på, hvordan civilsamfundet engagerer sig i at understøtte mødesteder og forretninger med succes.

Eksemplerne kommer blandt andet fra Visby i Tønder Kommune og Thise i Skive Kommune, hvor det er lykkedes at holde liv i lokale butikker ved hjælp af indsatser fra civilsamfundet. Der er også eksempler på, at der bliver etableret lokale mødesteder: I Jordløse i Assens Kommune har de skabt ’Landsbyens hus’ på en nedlagt skole - og i Mern i Vordingborg Kommune har de etableret et ’Egnshus’.

Forskel på de mindste og lidt større byer

Der er dog stor forskel på villigheden til at bidrage til lokalsamfundets udvikling – afhængigt af hvilket lokalsamfund undersøgelsen ser på.

Blandt foreningerne i de mindste landdistrikter på under 1-3.000 indbyggere er der for eksempel 33 procent af foreningerne, der er helt enige i, at foreningen altid vil engagere sig i opgaver, som har betydning for lokalsamfundets bevarelse og udvikling. Det tilsvarende tal for de lidt større byer med 5-10.000 indbyggere er kun 1 procent.

- Der er grund til at understrege, at civilsamfundet spiller en væsentlig rolle i udviklingen i landdistrikterne. Men casestudierne viser også, at der på tværs af lokalområderne er en fortsat tendens til aldrende befolkning og faldende befolkningstal, som gør det svært at opretholde institutioner og virksomheder, fortæller Evald Bundgaard Iversen, centerleder i CISC i en pressemeddelelse.

Kan ikke vende den demografiske udvikling

Undersøgelsen viser, at civilsamfundet især bidrager især til projekter, der gør lokalområderne bedre steder at bo i for dem, der allerede bor der. Men de forskellige frivillige initiativer bidrager i mindre grad til at løse de underliggende demografiske og strukturelle udfordringer.

- For eksempel er der blandt casestudierne ikke eksempler på, at det er lykkes at tiltrække nok familier med børn til, at tendensen mod en faldende og aldrende befolkning ændres. På den baggrund er grund til at forholde sig realistisk til, hvilke opgaver civilsamfundet kan og skal kunne løse, siger Evald Bundgaard Iversen.

Giv mere indflydelse og handlefrihed til de frivillige kræfter

- En af grundene til, at det er vanskeligt for civilsamfundet at overtage kollektive opgaver, er måske, at de inddrages for sent og ikke får tilstrækkelig indflydelse på, hvordan de skal inddrages og på hvilke opgaver, civilsamfundet kan løse, siger Evald Bundgaard Iversen.

- Derfor er det også vores anbefaling, at man lokalt afvikler forsøg med, at civilsamfundet får mere at skulle have sagt – og at foreninger får mulighed for at byde ind inden omfanget af institutions- og virksomhedslukninger samt fraflytningen er så omfattende, at udviklingen ender med at være for vanskelig at modvirke, forklarer han.