Indholdsfortegnelse
Om projektet
Projekttitel: LungeYoga i Rudersdal Kommune
Organisation: DOF Birkerød Fritidsskole
Formål: Projektet "LungeYoga" skal udskyde det tidspunkt, hvor sygdommen binder de lungesyge i hjemmet
Målgruppe: Lungesyge voksne i Rudersdal Kommune
Projektperiode: 2018-2019
Kort resume
Ud fra mantraet om ”det bedste liv lungerne kan trække” har DOF Birkerød Fritidsskole udviklet og afprøvet et kursusforløb ”LungeYoga” for lungesyge støttet af Kulturministeriets Udviklingspulje til Lokal Folkeoplysning.
Der har i 2019 været afholdt to begynder- og et fortsætterkursus, hver med en gang ugentlig mødegang i 2 undervisnings-lektioner i 12 uger. Deltagerne har været borgere med en lungesygdom eksempelvis KOL, astma og bronkitis. Aftensskolekurset tager over, når det kommunale rehabiliteringskursus er afsluttet, for at tilbyde en mulighed for at forsætte en træning tilpasset de lungesyges behov og begrænsninger.
Målet med kurset er at deltagerne forbedrer eller bibeholder deres lungekapacitet og selvhjulpenhed så længe som muligt. Træningen bidrager til en bedre sundhed og trivsel, samt forbedrer deres fysiske og mentale sundhed. Det sociale samvær over kaffen, øger deres livskvalitet
Erfaringer
Projektet har øget vores fokus på aftenskolens muligheder til at bidrage til folkesundheden. Aftenskolen kan bidrage med mere i lokalsamfundet end traditionel aftenskole aktivitet ved at inddrage nye målgrupper og samarbejde med patientorganisationer og kommunen. Aftensskolens veluddannede lærerstab og kompetente organisation kan komme i spil i flere sammenhænge. Gevinsten er både for borgeren, kommunen og aftenskolen. Aftensskolen kan give patientgrupper en mulighed for at komme ud af behandlermiljøet og ind i den almindelige liv og fællesskab i aftenskolen, hvor de ikke sygeliggøres men opfattes som spændende, værdifulde og biddragende mennesker.
Gode Råd
Der skal sættes tid, kræfter og penge af til at opstarte nye initiativer, da det tager længere tid end man i sin optimisme ville tro at rekruttere deltagere og etablere samarbejde med kommunale institutioner. Vi vil klart anbefale andre aftenskoler at indgå et samarbejde med kommunens genoptræningscenter, hvor LungeYoga underviseren kan komme på genoptræningscenterets rehabiliteringskursus for at præsentere muligheden for at fortsætte træningen i aftenskolen, når det kommunale forløb er afsluttet.