Indholdsfortegnelse
Om projektet
Projekttitel: U-Camp og Ungekonference – styrkelse af demokratisk dannelse og aktive unge
Organisation: Folkekirkens Ungdomskor
Formål: U-Camp er et 3 dages ungdomslederkursus, hvis formål er at give de 14 unge deltagere redskaber til lederskab samt en tilknytning til KORLIV. Bl.a. gennem undervisning i personlige lederegenskaber, teambuilding, emner om fællesskab, tillid, ansvar, konflikthåndtering og førstehjælp.
Målgruppe: Unge i alderen 16-22 år.
Projektperiode: 2021-2022
Kort resume
Undervisningen blev foretaget af kursusleder Anne-Lise Quorning samt Jonathan Ebbesen, tidligere udsendt med Sirius-patruljen. Ungdomslederne bruger deres tillærte værktøjskasse i ledelse ugen efter på sommerskolen, hvor 70 unge deltagere skal støttes og ledes af ungdomslederne.
Lørdagen på U-Camp var en ungekonference om ungeorganisering i foreninger. Her deltog VILROK – KORLIVs unge stemmer samt Kulturambassadørerne fra Grænseforeningen. Workshoppen var et dialogmøde og erfaringsudveksling, hvor deltagerne fra U-Camp og KORLIVs unge fik inspiration fra Kulturambassadørerne fra Grænseforeningen til organiseringen af de unges arbejde.
Det resulterede i et nyt navn for KORLIVs unge: ”VILROK – KORLIVs unge stemmer” og siden, at VILROK organiserede sig samt indstillede til KORLIVs hovedbestyrelse at få stemmeret ved repræsentantskabsmødet og en plads i KORLIVs hovedbestyrelse. Det blev vedtaget ved vedtægtsændring ved repræsentantskabsmødet 2023.
Erfaringer
Ud over de unge deltageres læring i lederskab fra U-Camp har VILROK – KORLIVs unge stemmer fået en ny politisk stemme med ændringer af KORLIVs vedtægter, så de har fået stemmeret ved repræsentantskabsmødet samt en plads i hovedbestyrelsen.
Gode råd
Igennem U-Camp (i dag Ungdomslederkurset) samler KORLIV unge om det, der interesserer dem – korsang. Med udgangspunkt i deres interesse får de værktøjer til lederskab, som de kan bruge i deres egne kor som assistenter til korlederen, på Sommerskolen samt i andre foreninger. Derudover fik de på dette kursus stor inspiration fra Kulturambassadørerne i Grænseforeningen og deres måde at organisere sig på, hvilket resulterede i organiseringen af de unge.