Indholdsfortegnelse
Hej! Mit navn er Anine, og jeg er ansat som kommunikationsstudent hos Dansk Folkeoplysnings Samråd.
Her fortæller jeg historier på tværs af vores kommunikationsplatforme og holder vores medlemmer opdaterede på, hvad der rører sig i den folkeoplysende verden.
Jeg er 23 år og har en bachelor i journalistik og dansk fra Roskilde Universitet. Min ambition er at følge min uddannelse til dørs ved at tage en kandidatgrad i journalistik, men inden jeg når så langt, tager jeg et års pause fra studiet for at prøve min faglighed af i praksis.
God formidling er i mine øjne vigtigt og spændende, og derfor er jeg glad for mit arbejde hos DFS, hvor jeg med det skrevne ord kan være med til at fremme folkeoplysningen og forsøge at gøre det abstrakte mere konkret.
Når jeg ikke kribler løs på tasterne, er jeg omringet af venner og familie, mens vi spiller spil, dyrker sport, laver mad eller snakker hinandens ører af.
Ræk endelig ud til mig på tlf. 3326 0370 eller på am@dfs.dk.