Millionpulje kan søges af folkeoplysere

Millionpulje kan søges af folkeoplysere

Redaktionel dato: 21. juni 2024

Folkeoplysende skoler og foreninger kan søge mellem 1000 – 400.000 euro til at sende deres medarbejdere eller kursister på for eksempel efteruddannelse eller udlandsophold i Europa.

At søge midler fra Erasmus+ kan virke uoverskueligt. Men der er mange penge at hente, hvis man sætter sig ordentlig ind i programmet. To medarbejdere fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen guider her til hvad man kan få ud af det som folkeoplysende organisation. Foto: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

At søge midler fra Erasmus+ kan virke uoverskueligt. Men der er mange penge at hente, hvis man sætter sig ordentlig ind i programmet. To medarbejdere fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen guider her til hvad man kan få ud af det som folkeoplysende organisation. Foto: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Erasmus+ er EU’s program for uddannelse, ungdom og idræt og i år kan programmet uddele cirka 377 millioner kroner til institutioner og organisationer i Danmark til internationale aktiviteter og samarbejdsprojekter.

Også folkeoplysende organisationer kan søge om tilskud via Erasmus+-programmet til at sende medarbejdere på efteruddannelse i Europa, udlandsophold for kursister og europæiske samarbejdsprojekter.

For mange kan folkeoplysende organisationer kan Erasmus+ virke irrelevant ved første øjekast, fordi ordet ”uddannelse” fremgår så mange steder.

Men det er det langt fra, lyder det fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der administrerer Eramus+.

Relevansen af Erasmus+ for folkeoplysere

Vi har allieret os med Emil og Jannie, der arbejder i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i det kontor, som administrerer Erasmus+, Nordplus og andre nationale tilskudsordninger.

De er udpeget af EU-Kommissionen til at være nationalt agentur for Erasmus+ og de svarer på en række spørgsmål om relevansen af Erasmus+ for folkeoplysende skoler og foreninger.

Hvorfor skal man som folkeoplysende aktører søge?

Som folkeoplysende organisation skal man ikke lade sig skræmme af, at ’uddannelse’ fremgår så mange steder. Programmet dækker nemlig også ikke-formel og uformel uddannelse, hvorfor man som folkeoplysende aktør også kan søge om midler på lige fod med en formel voksenuddannelsesinstitution.  Det er muligt, fordi Erasmus+-programmet også omfatter organisationer, der arbejder med folkeoplysning.

Ved at søge om tilskud gennem Erasmus+ er det muligt at indarbejde det internationale aspekt i sin organisation og på den måde f.eks. kapacitetsopbygge, vidensudveksle og netværksopbygge.

Der er således stort potentiale i at arbejde internationalt – også for folkeoplysende organisationer-, og det kan Erasmus+ være med til at understøtte. Som folkeoplysende aktør kan man altså søge om midler til aktiviteter, som ellers kan blive nedprioriteret i en travl hverdag med en stram økonomi. For eksempel til udvikling af ens organisation, udvikling af strategiske projekter og efter- og videreuddannelse af ens undervisere og andre ansatte og frivillige.

Man kan kort sagt få midler til at lave spændende projekter uden for stangvaren.

Har I eksempler på folkeoplysende aktører, der har modtaget tilskud?

Flere folkehøjskoler har modtaget penge til læringsrejser for deres elever eller for videreuddannelse af deres undervisere, ledere og øvrige personale.

Bibliotekerne har brugt Erasmus+-midler aktivt til at styrke deres bibliotekstilbud bredt set.

Der er oplysningsforbund, der har søgt og modtaget midler til kapacitetsopbygning af deres aftenskoleaktiviteter.

Hvilke kriterier skal man leve op til for at kunne søge?

  • Man skal være del af voksenlæringssektoren. Den er meget bredt defineret, og dækker både alle ”almindelige” folkeoplysende organisationer, men også private NGO’er, virksomheder der tilbyder voksenlæring, faglige fællesskaber, foreninger og meget andet.

  • Det afgørende kriterium er, at organisationen på en eller anden måde driver voksenlæring. Det behøver ikke at være formel uddannelse, samt at projektet kommer den voksne målgruppe til gode.

  • Derudover skal man som ansøger have daglig kontakt med målgruppen, som er voksne – det kan fx være kursister, undervisere, ansatte i organisationen og lignende.

Hvor mange penge kan man søge om?

Fra €1000-€400.000

Hvor ofte kan man søge og hvornår er næste ansøgningsfrist?

1-2 gange om året. De næste frister ligger i oktober.

Er der andre vigtige informationer?

Det kan virke overvældende at stifte bekendtskab med Erasmus+, og mange synes, at det er for stort og besværligt. Det er derfor, at vi er til rådighed og jævnligt afholder både fysiske og online informationsarrangementer.

Interesserede kan med fordel tilmelde sig vores nyhedsbrev, UDSYN, hvor ansøgningsfrister, arrangementer, webinarer, netværks- og kontaktseminarer etc. bliver annonceret.

Som folkeoplysende organisation skal man ikke lade sig skræmme af, at ’uddannelse’ fremgår så mange steder. Programmet dækker nemlig også ikke-formel og uformel uddannelse, hvorfor man som folkeoplysende aktør også kan søge om midler på lige fod med en formel voksenuddannelsesinstitution.  Det er muligt, fordi Erasmus+-programmet også omfatter organisationer, der arbejder med folkeoplysning.

Jannie og Emil fra Uddannelses og Forskningsstyrelsen