Olav Hesseldahl: Fra løs ide til projektsucces

Mød manden bag Ungdomsbureauet, Ungdommens Folkemøde og Grundlovsfesten på Folkeoplysningens Dag. Sådan skabte han engagement og medejerskab bag sine ideer.

"Der hvor der opstår mening i et fællesskab, er der, hvor alle føler, at de har bidraget med noget."

Af Sofie Nymand Ammundsen

Siden Olav Hesseldahl startede Ungdomsbureauet tilbage i oktober 2013 har han været optaget af særligt én ting: Hvordan vi værner om demokratiet.

Det spørgsmål har for Olav været en drivkraft for skabelsen af en lang række nye initiativer og platforme, der alle har haft til formål at mobilisere, engagere og styrke tilliden til demokratiet.

Til ’Folkeoplysningens Dag’ den 12. oktober kan du møde Olav og høre om hans erfaringer med, hvordan man går fra idé til handling igennem projekter, organisationer og bevægelser.

Skab tilslutning til din idé

Som idémand og stifter bag en lang række initiativer som Ungdomsbureauet, Ungdommens Folkemøde, Det Politiske Akademi – og senest Grundlovsfesten – har Olav Hesseldahl mange erfaringer med at få skabt engagement, tilslutning og medejerskab til sine ideer.

Allerede ved det første Ungdommens Folkemøde i 2016 deltog knap 20.000 unge. Siden er det vokset og har udviklet sig til en fastforankret del af mange unges uddannelse og demokratiske dannelse.

For at sikre opbakning i arbejdet med Ungdommens Folkemødet var det vigtigt for Olav at give de tilstedeværende en oplevelse af at være ”deltagere” snarere end blot at være ”publikum” og give alle medbestemmelse og mulighed for at øge indflydelse på festivalen:

”Det skal give mening for folk at deltage i et fællesskab. Der hvor der opstår mening i et fællesskab, er der, hvor alle føler, at de har bidraget med noget. Det er noget helt andet end, hvis man bare har klappet noget af fra centralt hold og andre så skal eksekvere på det,” udtaler han.

En læring han også har taget med sig fra sin tid i Ungdomsbureauet. Her havde Olav siden stiftelsen været inde over det meste - lige fra de store strukturelle rammer i organisationen til korrekturlæsning af facebookopslag.

Det havde skabt en slags kultur, hvor medarbejderne gik til ham med deres problemer, i stedet for at klare det selv eller med hinanden. Ungdomsbureauet fik øgenavnet ”Olavbureauet”, og det blev derfor nødvendigt at skabe mere ejerskab blandt medarbejderne:

“Før når folk kom ind med et problem, så gav jeg dem en løsning. Jeg ændrede derfor min fremgangsmåde ved at anerkende, at folk havde et problem, men jeg krævede samtidig, at de altid selv havde to løsningsforslag. Det betød, at medarbejderne i aftagende grad kom til mig med deres problemer. I stedet fandt de selv gode løsninger, og det skabte også et stigende ejerskab,” forklarer han.

Magten skal være tydelig

Et andet forhold, som er vigtigt i udviklingen af nye projektideer, er ifølge Olav at synliggøre, hvem der har magt til at gøre hvad. Det skal være helt tydeligt, hvad en generalforsamling, en bestyrelse, en direktion eller et forretningsudvalg beslutter, og hvad de har af råderum.

Det skaber en bedre synlighed over, hvem der har magten, og hvem der er villig til at give hvilken magt videre – også selvom det kan være svært:

”Det kan hurtigt komme til at lyde intimiderende at tale om magt. Men det vil klæde folk at tale mere åbent om det. For så bliver det også muligt at finde ud af, om nogen faktisk er villige til at afgive noget af det, hvilket kan åbne nye muligheder for at bidrage”, siger Olav.

Når dette benarbejde er gjort, er det ifølge Olav desuden vigtigt, at der sikres rigeligt med plads til at eksperimentere:

Nye initiativer skal jo være behæftet med fejl og forsøg og eksperimenter. Det kan godt være, at vi er nødt til at afprøve det syv gange, før det virker den ottende gang, siger Olav og fortsætter:

Derfor skal vi også huske at lade fejlene og eksperimenterne være noget, der har gode vilkår, slutter han.

Hør flere gode råd fra Olav, om hvordan man får succes med sit projekt, til Folkeoplysningens Dag den 12. oktober 2023 i Kulturhus Bunkeren i Aarhus.