Folkeoplysningens Dag 2022
Penge er ikke vores store problem
Seneste nyheder
Det var en af de mere overraskende udmeldinger fra Kir og Monopolet på Folkeoplysningens Dag. Dagens deltagerne fik både inspiration, modspil og mulighed for at fortælle om deres bedste folkeoplysende oplevelse.
Folkeoplysningens Dag fandt sted i Kulturhus Bunkeren i Aarhus.
Af Michael Voss
”Vilde værdikrigere” kaldte dagens vært Natacha Holst Hansen de tre deltagere i Kir og Monopolet, som var et af programpunkterne, da DFS den 6. oktober for første gang inviterede til Folkeoplysningens Dag.
De tre værdikrigere var Grundtvigsk Forums formand, Kirsten M. Andersen, forkvinden for Dansk Ungdoms Fællesråd Christine Ravn og vores egen DFS-formand, Per Paludan Hansen.
Kir Klysner fra Fritid og Samfund præsenterede de indsendte spørgsmål og dilemmaer og holdt panelet fast på emnet.
Fra venstre: Kir Klisner, Christine Ravn, Per Paludan Hansen og Kirsten M. Andersen.
Nej tak til kæmpe pengetank!
Måske var Monopolet ikke ligefrem vildt, men de kunne i hvert fald ikke beskyldes for at falde tilbage på kendte folkeoplysende fraser og almindeligheder. Tværtimod fik tilhørerne masser af skarpe synspunkter og one-liners.
For eksempel brød Per Paludan Hansen med enhver for form send-flere-penge-retorik, da Kir Klysner præsenterede spørgsmål om, hvad Monopolet tænkte, der ville ske, hvis penge lige pludselig ikke var en begrænsning:
”Vores største udfordring er ikke penge,” sagde han og tilføjede ”…men at få flere aktive”. Han så ligefrem potentielle problemer i afhængigheden af offentlige tilskud: ”Risikoen er, at vi bliver for institutionaliserede.”
Det var de to andre mere eller mindre enige i. Kirsten M. Andersen indrømmede, at flere penge lød forjættende, men advarede samtidig mod at gøre hele al dialogen med politikerne til et spørgsmål om penge.
Christine Ravn fortalte om en ungdomsgruppe, som pludselig fik en masse penge, men ikke kunne bruge dem: ”De var vant til at stille en blå spand med marmelade på bordet, når skulle spises morgenmad,” sagde hun og tilføjede: ”Jeg har ikke brug for en kæmpe pengetank, men et godt bundniveau.”
Mærke energien
”Det var interessant at se, hvordan folkeoplysningen kan se ud i de mange forskellige former, som der har været repræsenteret her i dag.”
”Det har været rigtig dejligt, at vi alle kan møde hinanden og mærke den energi, der er på området.”
“Jeg er blevet meget inspireret af den lille øvelse i starten, fortælleværkstederne. Fordi det var en mulighed for på ret kort tid at få noget andet med herfra, end hvis man bare sidder og lytter til et foredrag.”
“Vi skal lære at løfte blikket for at se nye muligheder. Det synes jeg dagen i dag har været meget inspirerende i forhold til.”
Ikke bare et symbolsk indslag
Hvordan får vi flere unge ind i vores bestyrelse, så vi kan sikre foreningens overlevelse? Et ofte diskuteret emne i foreningslivet, som også dukkede op ved denne lejlighed.
DUF-forkvinden var selvfølgelig den mest oplagte til at svare på det spørgsmål. Hun havde selv dårlige erfaringer med at komme ind i en bestyrelse, hvor resten var væsentligt ældre. Hendes budskab lød: ”Giv rum og beslutningskraft til de unge.”
Kirsten M. Andersen kendte problemet fra Grundtvigsk Forum. Hun rådede til, at foreningerne tager mere end én ung ind ad gangen, så de bedre kan få plads og støtte hinanden.
Hun og Christine Ravn havde også et fælles budskab med hver deres formulering. ”Vi vil ikke være trofæ-unge,” sagde Christine Ravn, og Kirsten M. Madsen sagde, at de unge ikke bare skal være et ”symbolsk indslag.”
Per Paludan Hansen bakkede dem op: ”De skal ikke ind i bestyrelsen, fordi de er unge, men fordi de er engagerede og har gode ideer.” Han satte også problemet med at få unge i bestyrelsen ind i en større sammenhæng: ”Skal foreningerne overleve, er det vigtigt, at vi helt åbent stiller os selv spørgsmålet: Hvorfor er vi her?”
Den bredte Kirsten M. Andersen endnu længere ud med en generel reminder-bemærkning til alle de problemer, foreningerne møder: ”Det er ikke altid verden, der er forkert. Det kan også vores forening.”
Se mulighederne
“Det har været nogle gode indlæg. Både det om demokrati og nogle inspirerende ting, som vi ikke lige selv har fået øje på. Så jeg har fået meget med mig hjem at bygge videre på.”
“Noget, som jeg særligt vil tage med mig fra i dag, er muligheden for nye samarbejder på tværs af folkeoplysningsområdet. Vi kan bruge hinanden endnu mere til nye samarbejder i de projekter, som vi sidder med hver især.”
“Det har været rigtig dejligt at møde en masse kollegaer, som vi ikke lige møder særlig tit. Vi ved jo, at de går og laver en masse spændende ting."
Bæredygtige højskolerejser?
”Jeg arbejder som lærer på en folkeoplysende skole for unge, hvor vi har et stort fokus på bæredygtighed. Mit dilemma er, at vi hvert år rejser til Canada for at besøge en venskabsskole, men sådan en flyvetur for 60 unge koster jo på klimakontoen. Skal vi fortsætte med turene, eller skal vi tænke i alternative baner, som f.eks. at klimakompensere, eller måske rejse i Europa i stedet?”
Dette benhårde dilemma var blevet indsendt til Monopolet, og her var monopolet mere vævende.
Alle tre var enige om, at det var et ægte og svært dilemma. De talte varmt for, at folkeoplysningen skal være bæredygtig, men de forsvarede også unges rejser til andre lande med henvisning til, hvor vigtigt det er at møde andre unge fra andre kulturer – og have en dialog med dem.
Kirsten M. Andersen sagde: ”Man skal ikke ophøre med at besøge verden og andre unge”. Christine Ravn advarede mod at isolere sig i eget land, og Per Paludan Hansen sagde: ”Vi skal møde hinanden på tværs af landegrænser, så vi oplever, at ikke alle russere er som Putin.”
DFS-formanden advarede mod en tendens til, at man skal længere og længere væk: ”Måske kan vi opnå det samme i nærområdet.” Han henviste også til DEO’s online-rejser.
Kirsten M. Andersen foreslog, at højskolerne gentænker deres rejseprogram: ”Det skal ikke bare være underholdning og oplevelse. De kan blive sendt ud i verden med en opgave og ikke bare underholdning og oplevelse. Hun nævnte også muligheden af, at højskolerne kun sender mindre grupper afsted.
Christine Ravn havde et forslag til, hvordan man afgør, hvor meget man vil belaste klimaet med rejser og andet: ”Diskuter det grundigt og lad eleverne bestemme!”
Monopolet var gode til at udtale sig kort og præcist, så Kir Klysner nåede at præsentere dem for yderligere fire spørgsmål og dilemmaer.
Møde guruen
”Det har været rigtig skønt at se Torbens dejlige sted her. Torben er jo vores alle sammens guru, så det var rigtig fint at komme her og se lokalerne og blive inspireret.”
”Jeg snakkede lidt med hende, der holdt oplæg om demokratiet. Vi kan måske skal bruge hende til at lave en opinionsundersøgelse blandt vores kursister om, hvor de synes, at aftenskolen skal hen.”
”Jeg har fået rigtig mange fede ting med fra i dag. Jeg er blevet meget inspireret af, hvad der foregår i folkeoplysningen i resten af Danmark."
”Oplægget om by-fællesskaber i Ringsted minder om et projekt, som jeg selv er ved at lave. Så det var fedt at få den kontakt med, og kunne ringe til dem og høre om deres erfaringer med det.”
Legekammerater og fællesskaber
Inden Kir og Monopolet gik på scenen, havde deltagerne til Folkeoplysningens Dag varmet op i 20 fortælleværksteder. I hver firepersoners gruppe berettede en af deltagerne om en folkeoplysende aktivitet, der havde betydet noget for dem. De tre andre reflekterede bagefter over beretningen og udbyggede tankerækken.
Efter frokost præsenterede tre forskellige folkeoplysere gode råd til deres kolleger i salen: Hvordan finder man gode legekammerater? Hvordan styrker man fællesskaber? Hvordan eksperimenterer man med engagerende folkeoplysning?
Nils Boesen berettede om arbejdet med at etablere en helt ny lokal folkeoplysende organisation med bæredygtighed på dagsorden: Grønt Omstillingsforbund i Roskilde.
Efter ham fortalte Anders Christian Larsen, hvordan Aarhus Kommune støtter og samarbejder med folkeoplysningen. Dagens vært introducerede ham med en bemærkning om, at han ikke kom fra en af de værste kommuner for folkeoplysningen.
Alligevel havde han masser af planer om at gøre det bedre: ”Det skal være nemmere at være frivillig og ildsjæl, sagde han og lovede, at kommunen vil forsøge at forenkle arbejdsgangene og ansætte foreningsudviklere.
Afbrudt undervejs af ”demokrati-fitness” øvelser talte Zakia Elvang om demokratiets grundelementer og demokratiets situation i dag. Hun anbefalede varmt ideen om borgerting, og hun sluttede med fem opfordringer – en slags opsang – til landets foreninger (Se nedenfor).
Fem spor for fremtidens foreningsdemokrati
FRA AFSTEMNING... ...TIL LODTRÆKNING
FRA OPTAGET AF ORGANISATIONEN... ...TIL OPTAGET AF OPGAVEN.
FRA BROK OVER UNGDOMMENS MANGLENDE MEDLEMSSKAB... ...TIL FEJRING AF DERES DELTAGELSE
FRA BELASTENDE FODAFTRYK... ...TIL AKTIVT SAMFUNDSAFTRYK
FRA MURSTEN... ...TIL DELTAGELSE I ALLE RUM
