Grønne omstillingsagenter i almene boligområder

Grønne omstillingsagenter i almene boligområder

Redaktionel dato: 9. marts 2023

Om projektet

Projekttitel: Grønne omstillingsagenter i almene boligområder

Organisation: Fora Hvidovre

Formål: Motivere, uddanne og engagere en gruppe beboere i et alment boligområde, til at fremme fællesskaber om den bæredygtige omstilling og at igangsætte grønne initiativer og fællesskaber.

Målgruppe: Beboere i almene boligområder

Projektperiode: 2022

Kort resume

Med Projekt Grønne Omstillingsagenter har aftenskolen Fora Hvidovre sammen med nonprofitorganisationen European Green Cities og partnerskabet "Avedøre Green City" udviklet og gennemført et kursuskoncept, som giver beboere i almene boligområder kompetencer til at være ambassadører for den bæredygtige omstilling.

Projektet har således udviklet metoder til, hvordan folkeoplysende aktiviteter kan understøtte den bæredygtige omstilling med det formål at: Motivere, uddanne og engagere en gruppe beboere i et alment boligområde, til at fremme fællesskaber om den bæredygtige omstilling og at igangsætte grønne initiativer og fællesskaber, som inspirerer de øvrige beboere til en grøn og klimavenlig levevis. Og at: Nå ud til nye målgrupper og gøre folkeoplysningen aktuel og vedkommende for en bredere del af befolkningen.

Det udviklede ambassadørforløb havde særligt fokus på at undgå madspild og lave klimavenlig mad samt at genbruge og sortere affald, og var tilrettelagt med udgangspunkt i hverdagens grønne udfordringer og mulighederne for at handle aktivt. Forløbet var en blanding af handlingsrettede workshops om grønne fællesskaber, ambassadørrollen og klimavenlig husholdning samt en besøg hos Ko- og Fåregræsserforeningen på det lokale naturcenter. Således blev der på forløbet lagt særlig vægt på det lokale perspektiv og mulighederne for at engagere sig i "egen baghave".

Erfaringer

Deltagerne blev rekrutteret via opslag på sociale medier, nyheder på AGC's hjemmeside og i nyhedsbrev samt opslag på blandt andet det lokale bibliotek. Samarbejdet med både Hvidovre Kommune, som er en del af AGC, og de lokale afdelingsbestyrelser sikrede en større rækkevidde end Fora Hvidovre har selv. Deltagerne var glade for at deltage på forløbet. Særligt de gode råd og fif til, hvordan de kunne gebærde sig mere bæredygtigt i egen husholdning og i deres lokalsamfund i hverdagen, inspirerede dem.

Gode råd

Sørg for at være super skarpe på jeres strategi for rekruttering af deltagere - og samarbejd med organisationer, der kommer bredere ud end jer selv. Deltagerrekrutteringen er muligvis den vigtigste del af projektet (hvis formaterne ellers er fornuftige), og kræver meget tid til opsøgende arbejde via netværk både på SoMe og ude i virkeligheden.