Sammensmeltning af fysisk og virtuel formidling
FOF Midtsjælland - FOF Fjordlandet

Sammensmeltning af fysisk og virtuel formidling

Redaktionel dato: 16. marts 2023

Om projektet

Projekttitel: Sammensmeltning af fysisk og virtuel formidling

Organisation: FOF Midtsjælland - FOF Fjordlandet

Formål: At skabe undervisning og formidling der sammensmeltede det fysiske og virtuelle rum.

Målgruppe: Eksisterende deltagere og deltagere der af forskellige grunder er forhindrede i at deltage i lokationsbunden formidling.

Projektperiode: 2021

Kort resume

Projektets formål var at skabe undervisning og formidling der sammensmeltede det fysiske og virtuelle rum. Tanken var at udvikle en praktisk og teknisk platform, hvor kendt indhold, fx sprog, yoga, tegning eller foredrag, kunne foregå både i eksisterende lokaler og virtuelt på samme tidspunkt. Folkeoplysningen har stor succes med at tilbyde samvær og følelsen af at være sammen om noget.

Tanken er at netop dette bevares ved at formidlingen er simultant med muligheden for direkte interaktion. De interesserede undervisere blev enten undervist online eller ved fysisk fremmøde. Der blev gennem forløbet lagt vægt på, at projektet var frivilligt at deltage i, og det var op til den enkelte om der var ønske om at digitalisere undervisningen. Det var ikke muligt at starte FOFs projekt om en sammensmeltning af fysisk og virtuel undervisning op da Covid-19 restriktionerne medførte forbud mod at mødes fysisk. FOF havde derfor kun mulighed for at afprøve onlineundervisning.

Erfaringer

Det var tydeligt at online undervisning i folkeoplysningen er en mulighed og egner sig rigtig god til nogle fag frem for andre. De 'boglige' fag er lettere at formidle online end de 'kreative' og 'fysiske', for de sidste gælder det at underviserens kontakt med den enkelte er mere vanskelig grundet emnet for undervisningen. FOF mener at der er en fremtid for online undervisning, med en del tekniske udfordringer som skal løses.

Gode råd

Der skal tages god hånd om underviserne og de skal ikke kastes ud i noget hvor de skal være tekniske eksperter, deres energi og opmærksomhed skal være på selve undervisningen og ikke på teknikken. Der er en del tekniske udfordringer som skal løses, bl.a. hvilken platform er den bedste og hvilket teknisk udstyr skal stilles til rådighed.