Aftenskolerne er kørt bagud af dansen

"Idrætten har fået al den politiske opmærksomhed." På vej på pension ærgrer det Steffen Hartje, fordi aftenskolerne altid har ligget hans hjerte nær.

"De kommunalt ansattes engagement i aftenskolerne er fantastisk," siger Steffen Hartje.

Af Michael Voss

”Når der kommer nye folk ind byrådet, siger de, de vil gøre mere for idrætten – ikke kulturen og folkeoplysningen. På Christiansborg er man ligefrem bange for at sige dem imod.”

Efter 34 år standser Steffen Hartje som leder af foreningen Fritid & Samfund, og som den første af fire afgående folkeoplysningsledere gør han her status over sit arbejde med folkeoplysning. Den manglende politiske opmærksomhed omkring aftenskolerne er noget af det vigtigste for ham.

”Landsorganisationerne på idrætsområdet modtager 600 mio. kr. i offentlig støtte, og de har flere konsulenter end kommunerne har tilsammen på området. De har simpelthen råstyrken til at sætte en dagsorden.”

Mere end fysisk udfoldelse

Det er ikke kun ud fra et simpelt konkurrenceblik, at Steffen Hartje beklager aftenskolernes situation. Det handler også om det, hvad det er politikerne rent indholdsmæssigt lægger vægt på.

"Tidligere har der været mere politisk fokus på livslang læring. Der blev udviklet på strategier for det på folketingsniveau. I dag handler det hele om at udfolde sig fysisk. Det har givet flotte resultater for børn, unges og voksnes sundhed, men der går også mange midler til eliteidræt, som jo ikke er specielt sundt.”

Opmærksomhed om folkeoplysningens værdi

Handler det også om, at aftenskolerne og kulturen ikke har været gode nok til at gøre opmærksom på sig selv?

”Aftenskolerne ligger mit hjerte nær, og derfor ærgrer det mig, at de er kørt bagud af dansen. Det er nødvendigt konstant at gøre de kommunale beslutningstagere opmærksom på den værdi, aftenskolerne har for kommunerne.

Jeg kunne godt ønske, at de var bedre til at sætte en fælles dagsorden. Men det har været svært for dem – bl.a. som en konsekvens af Fogh-regeringens nedskæring på tilskuddet.”

Steffen Hartje mener også, at aftenskolerne selv kan gøre noget ved at udvikle aktiviteterne mere.

”Der er meget, der kan gentænkes. Hvorfor skal der altid være en lærer? Skolerne kunne komme langt, hvis de brugte de fleksible tilrettelæggelsesformer mere.

Også de digitale redskaber kan udvikles bedre. Vi har altid gået meget op i, at folk skal være sammen, i Grundtvigsk ånd, med fokus på dialog og samtale. Det skal vi ikke glemme, men måske skal skolerne være mere kyniske og fokusere på, hvad man lærer.”

Stor goodwill, men...

Hvordan synes du samarbejdet mellem kommuner og folkeoplysende aktører fungerer?

”Generelt er de kommunalt ansattes engagement fantastisk. Folkeoplysningen har stor goodwill, og konsulenterne vil gerne hjælpe.

Men der er stor forskel på kommunerne. Så snart man er væk fra de seks store byer, er der meget få ansatte på dette område. Men når man henvender sig, vil de gerne.

Problemet er mere, at de ikke tænker aftenskolerne ind i opgaverne, med mindre aftenskolerne gør opmærksom på sig selv.

Aftenskolerne i de største byer gør det jo godt, men det kniber ofte i andre kommuner. Når der skal laves ny kulturpolitik eller folkeoplysningspolitik, melder aftenskolerne ikke ind.

Aftenskolerne i de største byer gør det jo godt, men i andre kommuner er der mange, der hellere vil hellere passe sig selv og køre videre, som de plejer."

Bekymrende gennemsnitsalder

Da jeg interviewede dig i 2008 (se link i boks ovenfor), fremførte du næsten den samme bekymring for aftenskolerne og den samme kritik af konservatisme i folkeoplysningen. Har der slet ikke været en udvikling på området?

”Set i min optik er der ikke sket nævneværdigt på aftenskoleområdet siden 2008.

Det er positivt, at der lykkedes at stabilisere aktivitetsniveauet efter nedskæringen af tilskuddet via folkeoplysningsloven fra maksimalt 2/3 af lærer-/lederløn til 1/3, men aftenskolerne har stadig store udfordringer på den lange bane. Det er bekymrende, at antallet af skoler stadig er faldende, og at gennemsnitsalderen for deltagerne stadig er stigende, og nu nærmer sig 60 år.

For mig at se er der ingen tvivl om, at lovkravet om, at man maksimalt kan få 1/3 i tilskud til lærer/lederløn, er den største udfordring for området. Det gør det ikke attraktivt at starte nye skoler, der kan tiltrække nye målgrupper, og det begrænser aftenskolernes mulighed for at samarbejde med eksterne grupper i forbindelse med gennemførelsen af nye aktiviteter/undervisningstilbud.

Det undrer mig, at de landsdækkende oplysningsforbund ikke for længst har fået fjernet denne begrænsning, fordi Kommunernes Landsforening helt klart kan være en medspiller i denne sammenhæng. De vil altid støtte sager, der giver kommunerne større selvforvaltning.”

Hvad skal du så nu?

”Jeg vil stadig arbejde lidt, men nu kan jeg selv vælge. Jeg har noget viden, og jeg har noget, jeg brænder for.

Jeg vil gerne skrive noget om aktivt medborgerskab, men jeg vil også blande mig i diskussionen den kommende magtudredning.”