Indholdsfortegnelse
Mange højskoler tilbyder forberedende og afklarende forløb, der er målrettet unge uden uddannelse og job.
Flere højskoler tilbyder forløb med særligt fokus på mentorordning, hvor den unge tilknyttes en mentor, som er ansvarlig for studie-, erhvervs- og livsvejledning, eller forløb med dansk og matematik. Højskoleophold kan også indgå som en del af en ungdomsuddannelse, fx i forbindelse med EGU-linjen, erhvervsgrunduddannelsen, under FGU. Det er også muligt, at et højskoleophold kan indgå som led i en STU.
Højskolerne kombinerer faglig og kreativ undervisning med stærke fællesskaber. Det styrker personlige, faglige og sociale kompetencer, hvilket for nogle unge er en forudsætning for at komme i gang med eller genoptage et uddannelsesforløb. Med kostskolelivets samvær døgnet rundt har højskolerne en særlig mulighed for at skabe et trygt læringsmiljø med andre unge.