Kommunerne sparer på aftenskolerne
Kommunerne har mere end halveret støtten til aftenskoler fra 2002 til i dag. DFS foreslår en lovfastsat minimumsgrænse i stedet for den nuværende maximumsgrænse
Indholdsfortegnelse
Færre og færre penge
År for år bruger kommunerne færre penge på tilskud til folkeoplysning. Det kan de, fordi folkeoplysningsloven ikke har nogen bundgrænse, kun en maximumgrænse på en tredjedel af lærer og lederlønninger
Siden 2003 har kommunerne fjernet over halvdelen af tilskuddene til folkeoplysningen. Den første store bid skyldes Folketingets ændring af tilskudsreglerne, som fik drastiske konsekvenser i 2003. Efterfølgende har kommunerne år for år fjernet nye bidder af tilskuddet.
Fra 2002 til 2021 er tilskuddet faldet med 50,9 procent. Fra 2003 til 2021 er tilskuddet faldet med 29,6 procent. 2021-tallene er beregnede regnskabstal på baggrund af budgettallene for året.
Når kommunerne skærer i tilskuddet til aftenskolerne, får det en eller flere konsekvenser:
- Deltagerbetalingen bliver højere og/eller
- Udbuddet bliver mindre og/eller
- Kvaliteten bliver dårligere
Borgerne bliver forskelsbehandlet
Der er meget stor forskel i kommunernes udgifter til folkeoplysende voksenundervisning.
Den kommune, som afsætter flest kroner til formålet, bruger 15 gange så mange kroner pr. indbygger (149 kr.) som den kommune, der bruger mindst pr. indbygger (10 kr.).
Det betyder forskelsbehandling af borgerne, som får højere deltagerbetaling pr time og lavere kvalitet i nogle kommuner i forhold til andre kommuner.
Jeg ville elske, hvis maksimumsgrænsen blev ændret til en minimumsgrænse.
