Indholdsfortegnelse
I en ny publikation fra DFS, kan du få et overblik over forskellige folkeoplysende skoleformer og læse beretningerne fra Michelle, Sebastian, Jonathan, Emmelie, Miriam, der kæmpede med at finde en vej i tilværelsen, men fik hjælp til at komme videre.
Over 40.000 unge under 25 år har ikke en ungdomsuddannelse eller er i job.
Det er en gruppe unge, der er meget forskellige, og mange af dem slås med andre problemer end uddannelse: psykiske, sociale, misbrug og andet.
Det store spørgsmål er, hvordan kommer de videre i livet?
Der findes ingen one-size-fits-all løsning. Hver især skal de have det tilbud, der lige netop passer til dem. For mange af de unge vil de folkeoplysende skoler være den rette vej.
DFS har i samarbejde med Daghøjskoleforeningen, Efterskoleforeningen, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Frie Fagskoler, Ungdomsskoleforeningen og oplysningsforbundene (AOF, DOF, FOF, Fora og LOF), udgivet en publikation, der gør det nemt at få et overblik over de folkeoplysende skoleformer og som fortæller, hvad de forskellige skoler kan gøre for de unge. Skolerne har hver deres tilgang og specialer, men fælles for dem er fokus på værdier og fællesskab, og at de hjælper de unge med både det faglige, det personlige og det sociale.
Læs pjecen
Michelle på Daghøjskolen i Randers
"Jeg er et klassisk mælkebøttebarn, og det skabte en masse stigma i den by, jeg kommer fra. Det
stigma fulgte mig. Inden jeg kom på Daghøjskolen i Randers, var jeg tilknyttet et andet tilbud i Randers Kommune, der hedder Parat til Uddannelse. Det var jeg ikke, og tilbuddet kunne ikke rumme
mine behov for fleksibilitet. På det tidspunkt var jeg i gang med udredning for flere diagnoser og
kæmpede samtidig med et misbrug.
Min vejleder foreslog et ophold på daghøjskole, og det blev et vendepunkt for mig. Jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke bare er en skole – det er en familie, hvor man bliver accepteret for den, man er.
Her oplevede jeg en fleksibel tilgang til mig som kursist. I starten havde jeg 2x2 timers undervisning
i billedkunst om ugen, men i løbet af de ca. 3 måneder, jeg var tilknyttet skolen, kom jeg op på et
næsten fuldt skema. Jeg havde undervisning i madkundskab, billedkunst, matematik og et træningshold.
De tre små måneder, gjorde en kæmpe forskel i mit liv. Faktisk tror jeg, at daghøjskolen reddede
både min fremtid og mit liv. Nu er jeg næsten færdig med min uddannelse som ernæringsassistent,
og gennem min elevplads hos Randers Kommune kommer jeg ud til andre, som står med nogle af
de samme problemer, som jeg selv stod med."
De tre små måneder gjorde en kæmpe forskel i mit liv. Faktisk tror jeg, at daghøjskolen reddede både min fremtid og mit liv.
Emmelie på Vittrup Fri Fagskole
"Jeg var mega skoletræt i slutningen af folkeskoletiden. Min mor fandt i samarbejde med min sagsbehandler i kommunen ud af, at et år på en fri fagskole ville være en god løsning for mig.
Jeg startede på Vittrup Fri Fagskole to måneder før skoleåret sluttede og kunne ikke nå at blive tilmeldt
mine eksamener. Derfor fik jeg lov til at blive et år mere og gøre min 9. klasse færdig. På skolen oplevede jeg et tæt sammenhold mellem lærere og elever, der virkelig fik det til at virke hjemligt og hjalp mig
med at håndtere min skoletræthed. Udover matematik og dansk skulle jeg vælge en linje.
Fordi jeg var i tvivl, fik jeg lov til at prøve de forskellige linjer et par dage, før jeg valgte. Jeg endte med at
vælge Værksted og Erhverv. Da jeg skulle vælge, hvilken uddannelse jeg skulle fortsætte på efter Vittrup Fri Fagskole, overvejede jeg tre forskellige uddannelser. Det fortalte jeg min lærer, som arrangerede, at jeg kunne komme ud at se uddannelserne. Det endte med, at jeg valgte at blive lastbilchauffør hos AMU Nordjylland, og nu er jeg snart færdig med min uddannelse."
På skolen oplevede jeg et tæt sammenhold mellem lærere og elever, der virkelig fik det til at virke hjemligt, og hjalp mig med at håndtere min skoletræthed
Jonathan på Efterskolen Solbakken
"Jeg besluttede mig for at tage 10. klasse på efterskole, både for at forbedre mine karakterer og for at få flere
venner. Jeg er ordblind og i folkeskolen gik jeg i en ordblindeklasse i 8.-9. klasse. Lærerne var rigtig gode, men folkeskolen var en udfordring for mig. Derfor ville jeg også gerne prøve at få et nyt blik på skolen.
Her på Efterskolen Solbakken tager lærerne højde for, hvem vi er, og tilpasser undervisningen til den enkelte.
Jeg oplever, at de respekterer og sætter pris på vores styrker.
Udover min almindelige undervisning i dansk, engelsk, matematik og litteratur, har jeg en times OBU-undervisning om ugen, hvor vi får undervisning i de hjælpemidler, der findes til ordblinde – f.eks. hjælpemidler vi kan bruge til eksamenerne.
Et andet fag jeg virkelig er glad for, er et motionsfag vi har, hvor vi laver sjove skoleaktiviteter med bevægelse. Der skabes et virkelig godt samvær, og vi kan lære, mens vi samtidig bliver bedre venner. Jeg har også både et linjefag og et minifag, hvor jeg får lov til at udvikle min kreative side.
For mig virker det rigtig godt, at skolen er firkantet, men på en god måde. Det skaber tryghed og struktur.
Når jeg er færdig med efterskolen, håber jeg på at tage en EUX, som tømrer eller elektriker. Jeg kan virkelig
godt lide tanken om at komme ud med både en gymnasial uddannelse og et svendebrev."
Her på Efterskolen Solbakken tager lærerne højde for, hvem vi er, og tilpasser undervisningen til den enkelte. Jeg oplever, at de respekterer og sætter pris på vores styrker.