Livskompetencer
Indholdsfortegnelse
Livskompetence består af en kombination af forskellige kompetencer. Sammen udgør de det beredskab, alle mennesker har brug for med henblik på personlig udfoldelse og udvikling, håndtering af de udfordringer vi står over.Folkeoplysning skaber livskompetencer.
I folkeoplysningen udvikler deltagerne livskompetence i et fællesskab med andre. Livskompetence er kompetence til at handle på grundlag kritisk tænkning mm, hvor man kan bruge sin viden og færdigheder til at forsøge at forandre og forbedre sit eget og familiens liv såvel som det omgivende samfund.
Livskompetence består af en kombination af forskellige kompetencer, som udgør det beredskab, alle mennesker har brug for med henblik på:
- personlig udfoldelse og udvikling,
- håndtering af de udfordringer vi står over for i en moderne og ofte uforudsigelig verden
- at tage hånd om de nære relationer
- at bidrage til det omgivende samfund, lokalt, nationalt og globalt
Man kan også kalde det f.eks. livsduelighed eller livsmestring. Vi vælger at kalde det livskompetence, fordi:
- Kompetence omfatter både viden, færdigheder og holdninger på den ene side, men også en myndiggørelse på den anden.
- Kompetence siger ikke kun noget om et slutprodukt men også om læringsprocessen.
- Kompetence anvendes bredt i den aktuelle debat, bl.a. på uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet.
Dygtighed, kreativitet, engagement
Hvilke kompetencer den enkelte udvikler, afhænger af behov og livssituation.
For nogle kan det handle om et behov for at blive dygtig til dansk og matematik, fx i forhold til at kunne bestride et arbejde eller begå sig i hverdagen.
For andre kan det være et ønske om at udfolde sig kreativt.
For andre igen kan det dreje sig om et behov for at engagere sig i samfundsorienteret foreningsarbejde for at skabe et bedre samfund
Men uanset det faglige fokus og den enkeltes motiv for at deltage, så sættes der altid flere typer af kompetencer i spil.
Sådan skaber folkeoplysningen livskompetence
Folkeoplysning skaber livskompetence. Det sker både i det folkeoplysende foreningsliv og i de folkeoplysende skoleformer.
Det sker bl.a. ved, at deltagerne involverer sig i planlægningen, har indflydelse på aktivitetens indhold og ved at aktiviteterne tager udgangspunkt i deltagernes behov og niveau i et fællesskab med andre, hvor forskellige former for kompetencer kan prøves af og udvikles.
Selv om en aktivitet har et fokus på udvikling af en specifik faglighed, vil deltagerne altid udvikle forskellige former for kompetencer sideløbende.
Et eksempel er et aftenskolekursus i genbrugsdesign for flygtningekvinder, hvor deltagerne ikke kun lærer håndværket, men også i den fælles samtale øver det danske sprog og udveksler viden og erfaring med selvangivelsen eller Nemid.
På den måde kommer både kreative, økonomiske, digitale og andre kompetencer i spil samtidig.
Life Skills
Projektet Life Skills for Europe undersøgte og definerede begrebet ”life skills”, som vi i Danmark oversætter til livskompetencer.
Projektet udviklede en fælles forståelse for livskompetencer og en ramme for, hvordan man kan arbejde med livskompetencer i undervisning.
Projektet ramte direkte ind i det folkeoplysende arbejde i Danmark, og har givet iDFS nspiration til at arbejde videre med begrebet.
