Indholdsfortegnelse
Bæredygtig folkeoplysning
DFS sætter i disse år kræfterne ind på at løfte de folkeoplysende skolers og forenings arbejde for bæredygtighed og at skabe en bæredygtig folkeoplysning.
Vi forstår bæredygtighed, som Brundtland-rapporten formulerede det.
Bæredygtighed er ikke kun et miljømæssigt fokus på at bremse klimaforandringer og bevare vores biodiversitet. Det er også et fokus på at sikre mennesket som individ og medborger. Det er i den optik, at folkeoplysning kan bidrage til et mere bæredygtigt samfund.
Bæredygtighed er det, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare
Vi skaber uddannelser for bæredygtig udvikling
Alle elever, studerende og kursister skal lære om bæredygtighed.
Alle uddannelsesinstitutioner og folkeoplysende skoler og foreninger skal tænke bæredygtighed ind i undervisning, drift, ledelse og eksterne samarbejder.
Det arbejder DFS og 79 andre organisationer for i UBU-samarbejdet.
Folkeoplysningen er i fuld gang med at skabe bæredygtig udvikling
De folkeoplysende foreninger i DFS-kredsen er optaget af bæredygtighed. 25 af medlemsorganisationerne arbejder med temaet. 18 medlemsorganisationer oplyser, at ’en del’ eller ’de fleste’ af deres lokale afdelinger arbejder med det.
Læs mere om de folkeoplysende organisationers arbejde med bæredygtighed
Andre artikler om bæredygtighed og verdensmål
-
Med DFS’ puljepenge blev idéer til virkelighed
Modtagerne i sidste års puljemidler er i mål med spændende projekter, der tæller alt lige fra et sundt mandefællesskab til nye teknikker til at genanvende tøj.
-
Bæredygtighedsnetværk
DFS' Bæredygtighedsnetværk arbejder for en stærk fælles forståelse for bæredygtig folkeoplysning og udvikling af bæredygtighed i de folkeoplysende aktiviteter.
-
Uddannelse for Bæredygtig Udvikling på finansloven
Finansloven sikrer midler til sekretariatet for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling og en pulje til bl.a. reparationscaféer og undervisningsforløb.
-
Individuelt ansvar eller strukturelle magtforhold
UBU.NU-konference: Hvordan kan Uddannelse for Bæredygtig Udvikling mindske modsætningen mellem individuelt ansvar og strukturelle magtforhold?
-
DFS’ puljer åbner til januar
DFS’ puljer åbner den 4. januar 2024. Der er på ny mulighed for at søge støtte til projekter, der fremmer indfrielsen af FN’s 17 verdensmål.
-
Sådan får vi 80 procent med på grøn omstilling
Der er brug for en mere systematisk mobilisering af borgerne i civilsamfundet. En billigere og mere digital folkeoplysning kan blive en vigtig del af løsningen.
-
Grøn omstilling skal komme fra gulvet
Med kurser og topmøder vil AOF Nordjylland skabe grøn omstilling fra gulvet og hele vejen op gennem virksomheden.
-
Voksenpædagogikken i Uddannelser for Bæredygtig Udvikling
Hvordan udvikler og afprøver man voksenpædagogiske arbejdsformer, der fremmer bæredygtig udvikling. Det er emnet for Voksenpædagogisk Forums netværksdag.
-
Brev til folkeoplysere om bæredygtig dannelse
”I har et meget stort arbejde foran jer - for at engagere mennesker i fællesskaber, lokalt, i deres fag og mest af alt i en ny forestilling om fremtiden.”
-
Temamøde om verdensmålscertificering
Hvordan bliver man verdensmålscertificeret? Det kan du blive klogere på, hvis du deltager i DFS’ åbne temamøde den 11. maj 2023 i København.
-
Craftivism Festival – mod fast-fashion og tøjspild
Kom med til Danmarks første Craftivism Festival, hvor vi sammen tager kampen op mod fast-fashion og tøjspild med kreativitet, upcycling og fællesskab!
-
Fællesskab skal bane vejen for bæredygtigt tøjforbrug
Craftivism er en bevægelse, der genanvender tekstiler. Lørdag den 29. april åbner landets biblioteker for Craftivism-festivalen.