Viden
Sundhed og trivsel
Folkeoplysende aktiviteter gavner befolkningens sundhed og trivsel, både fysisk og mentalt.
Indholdsfortegnelse
Folkeoplysende aktiviteter gavner befolkningens sundhed og trivsel, både fysisk, mentalt og socialt. Det gælder de mange specifikt sundhedsrelaterede tilbud. Det gælder også den øvrige folkeoplysning, fordi voksenlæring, frivilligt arbejde og meningsfulde fællesskaber styrker sundhed og trivsel. Vi har en lang tradition for at arbejde med dette emne i de folkeoplysende skoler og i foreningsregi.
I dag bliver flere og flere mennesker diagnosticerede med trivselsrelaterede sygdomme såsom stress, depression og livstilssygdomme som følge af fx overvægt eller rygning. Indsatsen for at styrke den generelle sundhed og trivsel er derfor nødvendig og vigtig at prioritere.
400.000
400.000 deltagere i sundheds-aktiviteter i folkeoplysende skoler og foreninger årligt.
250.000
250.000 deltagere i 20.000 aftenskolekurser i et sundhedsrelateret fag årligt.
120.000
120.000 deltagere i sundhedstilbud hos folkeoplysende foreninger hvert år. Her er bl.a. fokus på ensomhed, fællesskab, kost, motion, livsvaner og støtte til udsatte målgrupper.
350
350 folkeoplysende skoler har fag og kurser med særligt fokus på sundhedsfremme.
80
80 folkeoplysende skoler er for udsatte målgrupper; f.eks. elever der lider af overvægt, kroniske sygdomme, har psykiske diagnoser, misbrugsproblemer eller et handicap.
Bedre samarbejde mellem kommuner og folkeoplysning om forebyggelse og rehabilitering
For at styrke samarbejdet med kommunerne om sundhedsfremme foreslår DFS: 1. Sundhedsfremmende partnerskaber skal skrives ind i lovgivningen 2. Folkeoplysningsmidlerne skal ikke betale for sundhedsfremme, som tilfældet er i dag 3. Tilføj folkeoplysningen i regeringens initiativer
Idekatalog
10 gode eksempler på, hvad folkeoplysningen kan på sundhedsområde.
Lad jer inspirere, lyder DFS' opfordring til folkeoplysende skoler og foreninger, kommuner, patientorganisationer og andre aktører.
Erfaringsopsamling
DFS har samlet viden om, hvor og hvordan folkeoplysning kan bidrage til sundhedsfremme.
Opsamlingen refererer til resultater og begreber fra nyere forskning og evalueringsrapporter, der dokumenterer, hvordan folkeoplysning arbejder med og styrker sundhed og trivsel på forskellige måder.
Artikler om sundhed og trivsel
-
Succes-koncept: Sådan kan kommuner tackle mistrivsel
DFS-medlem har udviklet et succes-koncept, som kommunerne kan bruge til at få mennesker ud af mistrivsel. 40.000 mennesker har fået gavn af metoden.
-
Højskoleforstander bliver formand for Trivselskommissionen
Rasmus Meyer fra Krogerup Højskole skal stå i spidsen for regeringens trivselskommission. Her flankeres han af Hanne Kirk fra Ungdomsskoleforeningen.
-
Folkeoplysningen med i ny strategi mod ensomhed
Det Nationale Partnerskab mod Ensomhed lancerede den 21. juni en ny national strategi mod ensomhed. Nu er det op til politikerne.
-
De unge uden job og uddannelse har brug for empowerment
”Vi styrker deres handleevne, kontrol og ejerskab over de beslutninger, der påvirker deres levevilkår, hverdag og fremtid,” sagde daghøjskoleleder Elise Greve.
-
For de unge eller for arbejdsudbuddet
Reformkommissionen forstår de unges komplekse problemer, men anbefalingerne er ikke komplekse. DFS advarer mod at gøre hurtigt-i-job til altdominerende løsning.
-
Amatørkulturen kan også løse samfundskriser
Inviter amatørerne med ombord i det råd, der skal se på, hvordan kunsten og kulturen kan være med til at løse tidens store kriser, foreslår formanden for AKKS.
-
DFS-medlemmer: Folkeoplysningen er central i en brydningstid
På DFS’ medlemsmøde var der ingen tvivl om, at folkeoplysningens fællesskaber kan gøre en positiv forskel for mange mennesker i en tid præget af forandring.
-
Efterskolernes formand foreslår ungdomskommission
Det er rammerne for ungdomslivet, der skaber mistrivsel, skriver Efterforskoleforeningens formand i et debatindlæg, hvor han foreslår en ungdomskommission.
-
Guide til de fede fællesskaber
”Som Fællesskabsguider er vi klar til at møde mennesker, hvor de er og guide dem videre til de fællesskaber, der passer til dem,” fortæller Sarah Auener.
