DFS' Årsmøde 2026

DFS' Årsmøde 2026

Indholdsfortegnelse

Redaktionel dato: 11. december 2025

DFS inviterer til års- og repræsentantskabsmøde onsdag d. 22. april, hvor vi sætter fokus på frihedsrettigheder anno 2026.

Tilmelding

DFS inviterer til års- og repræsentantskabsmøde d. 22. april 2026 fra kl. 10-15.45.

Hvis du er medlem af DFS, kan du herunder tilmelde dig både års- og repræsentantskabsmødet. Alle andre kan tilmelde sig årsmødet.

Hver 10. dansker har inden for det seneste år afholdt sig fra at deltage i den offentlige debat gennem demonstrationer, borgermøder mm. af frygt for negative reaktioner. Det viser en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder.

En anden undersøgelse fra Nyt Europa og Globalt Fokus peger på, at mange civilsamfundsaktører oplever, at det kan have både politiske og økonomiske konsekvenser at udtale sig frit.

I 2025 har flere sager rejst spørgsmål om borgernes ytringsfrihed, armslængdeprincippet til foreningslivet og grænserne for politisk engagement i offentlige institutioners virke.

Det er alt sammen eksempler på spændinger i demokratiet, der aktualiserer folkeoplysningens historiske kamp for borgernes ret til at forenes, forsamles og ytre sig frit.

Det er netop fokus for DFS’ årsmøde i 2026. Hvordan sikrer vi, at folkeoplysningens rum ikke bliver snævre? Hvordan bevarer vi de rum, hvor også de svære og kontroversielle emner har plads, og hvor borgerne tør tage ordet?

Praktisk

Dato: Onsdag d. 22. april 2026

Sted: Vartov - lokalet 'Grundtvig' på Farvergade 27, 1463 København

Program:

  • Kl. 10.00 - 12.00: Repræsentantskabsmøde
  • Kl. 13.00 - 15.45: Årsmøde

Nærmere detaljer om program bliver opdateret løbende.

Dem kan du møde

Esben Schjørring
Esben Schjørring

Politisk redaktør, Altinget

Louise Holck
Louise Holck

Direktør, Institut for Menneskerettigheder

Sara Bech Jakobsen
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson
Sara Bech Jakobsen

Bestyrelsesleder, Kulturhusene

Lone Loklindt
Lone Loklindt

Formand, Nyt Europa

Emily Olander
Emily Olander

Vinder af årets stemme 2025 og projektleder og debatmoderator, DEO

Naima Yasin
Foto: Liv Habel
Naima Yasin

Sekretariatsleder, Saga