Indholdsfortegnelse
- Voksnes læring for et grønt, konkurrencedygtigt og socialt bæredygtigt Norden
- Global Bildung Festival
- Spil i folkeoplysningen
- Tempo, trivsel og præstation
- European Bildung Day 2022
- DFS holder årsmøde og repræsentantskabsmøde
- Global Bildung Festival (1)
- København: Hvordan kommer vi racisme og diskrimination til livs?
- Aktuel viden og erfaringer om ordblinde og andre læsevanskeligheder
- Aktivisme og ungefællesskaber
- Frirumsdebat: Favner vores integration det mangfoldige?
- Dannelse på jordomrejse
- Konference om voksnes kompetencer
- Webinar 1 om Puljen Det nye Folkerum
- Webinar 2 om Puljen Det nye Folkerum
- Online undervisning i aftenskolen
- Træning i deltagelsesfacilitering
- Demokrati, medier og tech i Norden
- DFS' Årsmøde og repræsentantskabsmøde
- Webinar: Kunstneriske aktiviteter under coronaen
- Hvordan sætter vi naturen fri? /
- Aflyst: Hvordan når vi Verdensmålene?
- Grøn omstilling og civilsamfundets rolle
- Aflyst: To dages konference om folkeoplysning i fælleskab
- Debatmøde: Folkeoplysning 3.0 - Hvad skal vi med dannelse?
- Bæredygtighed i voksenlæring
- Debatmøde: Corona-krisen og de folkelige organisationer
- Unge deltager – men får de indflydelse?
- Webinar: Den bæredygtige stat
- Læringsfestival online 2021
- ”Vi står med ryggen mod muren” - om nødvendigheden af at gøre tingene anderledes
- Men, jeg er jo kun en dråbe i havet
- Bæredygtighed bor i hjertet af dansk design – og i folkeoplysning?
- Webinar: Demokrati og matematikundervisning
- Konference: Hvidvask kontrol i foreningerne
- Bæredygtig voksenvejledning
- Puster medierne til polarisering og politisk mistillid?
- Er vi bange for Kina?
- #Metoo – hvordan forener vi kampen for retfærdighed med retssikkerheden?
- Skal vi droppe de klassiske politiske ideologier for at redde verden?
- Kan vi vækste os til en bedre fremtid?
- Webinar: Grøn Jobgaranti
- Kan dannelse ændre verden?
- Vifo-webinar om folkeoplysningen i kommunerne
- Den gode genåbning for unge
- Konference: Kan folkeuniversitetet bygge bro mellem forskerne og samfundet?
- Webinar: Voksenlæring kan bidrage til et bæredygtigt samfund
- Hvad skal de unge dannes til?
- Kulturministeren inviterer til konference om foreningslivets vilkår
- Forslag til mindre bøvl med bankerne
- Folkemøde Bornholm i Vartov, København
- Anne Skare beskriver den fremtid, vi skal være samfund i
- DFS-årsmøde om den bæredygtige stat
- Har corona-krisen ændret vores syn på døden?
- Hvordan har de unge det?
- Har vi brug for en entreprenørstat?
- Skal vi sætte naturen fri?
- Vifo-konference: Folkeoplysning i fællesskab
- Webinar: Styrk din lokale interessevaretagelse
- EU-dagen – en demokratisk festdag
- Hvad er folkeoplysningens rolle i den globale udvikling?
- Samskabelse i strategi og praksis
- Democracy Drinks
- Ruslands invasion af Ukraine
- Webinar: Ruslands invasion af Ukraine (1)
- Hvordan er aftenskolen i 2030?
- Kom med til Folkeoplysningens Dag
- Fire svar på demokratiske dilemmaer
- Klimafolkemøde 2022
- Frirummets Fællesdag
- Hvor er gnisten i folkeoplysningen?
- Samarbejdet mellem kommuner og folkeoplysning
- Ambassadører i grøn omstilling
- Temamøde om verdenmålspartnerskaber i UGE 17
- Årsmøde og repræsentantskabsmøde den 19. april
- Folkeoplysningens Dag 2023
- Styrk debatkulturen - blev debatpilot
- Craftivism Festival – mod fast-fashion og tøjspild
- Hvad skal vi med nationer i det 21. århundrede?
- Hvad kan europæisk identitet blive?
- Temamøde om verdensmålscertificering
- Folkeoplysningens rum og roller
- Kommissionen, forskeren og praktikerne om unge uden job og uddannelse
- Hvad lover regeringen civilsamfundet?
- Voksenpædagogikken i Uddannelser for Bæredygtig Udvikling
- Morgensymposium i folkeoplysningens navn
- Global Bildung Day 2023
- Fremtidens Folkeoplysning
Sådan oplever foreningerne mødet med banken
- De skal indlevere vedtægter, generalforsamlingsreferater og arbejdsplaner mindst en gang om året.
- De skal indlevere et samlet dokument med underskrifter fra samtlige bestyrelsesmedlemmer.
- Samtlige bestyrelsesmedlemmer skal møde op i banken med pas, sygesikringskort og portrætfoto.
- De skal udfylde lange spørgeskemaer om leverandører og om aktiviteter, der ligger milevidt for foreningens formål, som når amatørorkesteret skal svare på, om de anvender fyrværkeri.
- De oplever lange ventetider, når de skal oprette konto, skifte formand eller skifte kasserer.
- Det er besværligt og nogle gange umuligt at indsætte entréindtægter i kontanter på kontoen.
- De skal betale kontingenter, der er ude af proportioner med deres økonomi, som når et lokalarkiv, hvis indestående aldrig overskrider 10.000 kr., skal betale 1.500 kr. i gebyr.
Ikke alle banker kræver så meget af alle foreninger, men det samlede billede er skræmmende. Det dræner de frivillige for tid og energi, som de skulle have brugt på foreningens formål og på at skabe fællesskab for medlemmerne.
I foråret 2022 svarede 2.500 foreningsaktive på et spørgeskema fra Kulturministeriet. Halvdelen af dem overvejer at droppe foreningsarbejdet, og halvdelen af dem begrunder det med for meget administrativt bøvl. Bankernes krav bliver nævnt af mange i den forbindelse.
Undersøgelsen
Hvorfor gør bankerne det så besværligt?
Bankerne henviser som regel til loven om hvidvask og terrorfinansiering. Overordnet set har de ret i det.
Loven pålægger bankerne:
- At vurdere, hvor stor en risiko der er for, at den enkelte forening bliver involveret i hvidvask eller finansiering af terroraktiviteter.
- At gennemføre en omhyggelig procedure, der giver dem en omfattende viden om foreningens formål, sammensætning, aktiviteter og økonomiske transaktioner.
Loven skelner ikke mellem erhvervsvirksomheder og foreninger, og der findes ingen dokumentation for, hvor stort problemet er. Selv om både politikere og foreningsrepræsentanter flere gange har bedt dem om det, har hverken Finanstilsynet eller Politiets Efterretningstjeneste offentliggjort tal på, hvor mange foreninger der er blevet grebet i hvidvask eller terrorfinansiering.
Hvorfor ændrer vi ikke bare loven?
Foreningerne har klaget i årevis. Bankerne er også trætte af det omfattende kontrolarbejde. Et stort flertal af Folketingets partier har gang på gang lovet at løse problemet for foreningerne.
I over to år har politikerne, repræsentanter for foreningerne, bankernes brancheorganisation, Finanstilsynet og andre myndigheder arbejdet på at finde en løsning. Alle er enige om, at kun et lille mindretal af foreningerne udgør en risiko for hvidvask eller terrorfinansiering.
Hvad gør DFS?
Alligevel er vi ikke kommet nærmere en ændring af loven. Regeringen har fastholdt, at Danmark ikke kan ændre loven, så foreningerne slipper for den urimelige og dyre kontrol.
Forklaringen er et EU-direktiv, som Danmark skal følge. Loven implementerer EU-direktivet, og loven indeholder lige præcist, hvad direktivet kræver, hverken mere eller mindre. Derfor kan vi ikke lempe på loven. Det siger skiftende regeringer.
Men det er ikke rigtigt! Regeringen har faktisk spurgt EU-kommissionen, om Danmark kan ændre reglerne. EU-kommissionen har svaret, at Danmark ikke kan afskaffe bankernes risikovurdering og kundekendskabsprocedure. Men Kommissionen svarer også, at Danmark har ”vide muligheder” for at indføre forenklede kundekendskabsprocedurer, og at EU-medlemsstaterne implementerer kundekendskabsprocedurerne ”på meget forskellige måder”.
Alligevel insisterede daværende erhvervsminister Simon Kollerup på, at loven ikke skal ændres – pga. EU – og at en ny vejledning er nok.
Heldigvis lyder det lidt anderledes toner fra SVM-regeringen. Regeringsgrundlaget indeholder løfter om at gøre noget ved både bankernes krav om kontrol og dokumentation og de høje gebyrer. Derudover har kulturminister Jakob Engel-Schmidt sagt, at der er grund til at se på, om Danmark har implementeret hvidvask-direktivet for stramt, og om der er mulighed for at lempe lovens krav inden for direktivets rammer.
EU-kommissionens svar
Hvad betyder Finanstilsynets vejledning?
Den 4. oktober 2022 offentliggjorde Finanstilsynet en vejledning, der beskriver, hvordan bankerne kan kontrollere specielt foreninger.
Det dårlige er, at vejledningen kun er vejledende. Bankerne er ikke forpligtede til at følge de procedurer, som vejledning beskriver.
Det gode er, at vejledningen giver bankerne mulighed for at fritage det store flertal landets foreninger fra mange af de belastende kontrolkrav.
Det dårlige er, at det kan blive lige så besværligt for foreningerne at overbevise bankerne om, at de roligt kan lempe kontrollen.