Hvorfor går det galt?
Foreninger og banker:

Hvorfor går det galt?

Indholdsfortegnelse

Michael Voss
Kontaktoplysninger

Michael Voss

Chefkonsulent

Hovedopgaver: Kommunikation og interessevaretagelse

Hils på Michael

Email: mv@dfs.dk

Telefon: 33260374

Redaktionel dato: 15. november 2022

Sådan oplever foreningerne mødet med banken

  • De skal indlevere vedtægter, generalforsamlingsreferater og arbejdsplaner mindst en gang om året.
  • De skal indlevere et samlet dokument med underskrifter fra samtlige bestyrelsesmedlemmer.
  • Samtlige bestyrelsesmedlemmer skal møde op i banken med pas, sygesikringskort og portrætfoto.
  • De skal udfylde lange spørgeskemaer om leverandører og om aktiviteter, der ligger milevidt for foreningens formål, som når amatørorkesteret skal svare på, om de anvender fyrværkeri.
  • De oplever lange ventetider, når de skal oprette konto, skifte formand eller skifte kasserer.
  • Det er besværligt og nogle gange umuligt at indsætte entréindtægter i kontanter på kontoen.
  • De skal betale kontingenter, der er ude af proportioner med deres økonomi, som når et lokalarkiv, hvis indestående aldrig overskrider 10.000 kr., skal betale 1.500 kr. i gebyr.

Ikke alle banker kræver så meget af alle foreninger, men det samlede billede er skræmmende. Det dræner de frivillige for tid og energi, som de skulle have brugt på foreningens formål og på at skabe fællesskab for medlemmerne.

I foråret 2022 svarede 2.500 foreningsaktive på et spørgeskema fra Kulturministeriet. Halvdelen af dem overvejer at droppe foreningsarbejdet, og halvdelen af dem begrunder det med for meget administrativt bøvl. Bankernes krav bliver nævnt af mange i den forbindelse.

Hvorfor gør bankerne det så besværligt?

Bankerne henviser som regel til loven om hvidvask og terrorfinansiering. Overordnet set har de ret i det.

Loven pålægger bankerne:

  • At vurdere, hvor stor en risiko der er for, at den enkelte forening bliver involveret i hvidvask eller finansiering af terroraktiviteter.
  • At gennemføre en omhyggelig procedure, der giver dem en omfattende viden om foreningens formål, sammensætning, aktiviteter og økonomiske transaktioner.

Loven skelner ikke mellem erhvervsvirksomheder og foreninger, og der findes ingen dokumentation for, hvor stort problemet er. Selv om både politikere og foreningsrepræsentanter flere gange har bedt dem om det, har hverken Finanstilsynet eller Politiets Efterretningstjeneste offentliggjort tal på, hvor mange foreninger der er blevet grebet i hvidvask eller terrorfinansiering.

Hvorfor ændrer vi ikke bare loven?

Foreningerne har klaget i årevis. Bankerne er også trætte af det omfattende kontrolarbejde. Et stort flertal af Folketingets partier har gang på gang lovet at løse problemet for foreningerne.

I snart to år har politikerne, repræsentanter for foreningerne, bankernes brancheorganisation, Finanstilsynet og andre myndigheder arbejdet på at finde en løsning. Alle er enige om, at kun et lille mindretal af foreningerne udgør en risiko for hvidvask eller terrorfinansiering.

Alligevel er vi ikke kommet nærmere en ændring af loven. Regeringen har fastholdt, at Danmark ikke kan ændre loven, så foreningerne slipper for den urimelige og dyre kontrol.

Forklaringen er et EU-direktiv, som Danmark skal følge. Loven implementerer EU-direktivet, og loven indeholder lige præcist, hvad direktivet kræver, hverken mere eller mindre. Derfor kan vi ikke lempe på loven. Det siger skiftende regeringer.

Men det er ikke rigtigt! Regeringen har faktisk spurgt EU-kommissionen, om Danmark kan ændre reglerne. EU-kommissionen har svaret, at Danmark ikke kan afskaffe bankernes risikovurdering og kundekendskabsprocedure. Men Kommissionen svarer også, at Danmark har ”vide muligheder” for at indføre forenklede kundekendskabsprocedurer, og at EU-medlemsstaterne implementerer kundekendskabsprocedurerne ”på meget forskellige måder”.

Alligevel insisterede erhvervsminister Simon Kollerup på, at loven ikke skal ændres – pga. EU – og at en ny vejledning er nok.

EU-kommissionens svar

Hvad betyder Finanstilsynets vejledning?

Den 4. oktober 2022 offentliggjorde Finanstilsynet en vejledning, der beskriver, hvordan bankerne kan kontrollere specielt foreninger.

Det dårlige er, at vejledningen kun er vejledende. Bankerne er ikke forpligtede til at følge de procedurer, som vejledning beskriver.

Det gode er, at vejledningen giver bankerne mulighed for at fritage det store flertal landets foreninger fra mange af de belastende kontrolkrav.

Det dårlige er, at det kan blive lige så besværligt for foreningerne at overbevise bankerne om, at de roligt kan lempe kontrollen.