Hvorfor går det galt?

Sådan oplever foreningerne mødet med banken

• De skal indlevere vedtægter, generalforsamlingsreferater og arbejdsplaner mindst en gang om året.
• De skal indlevere et samlet dokument med underskrifter fra samtlige bestyrelsesmedlemmer.
• Samtlige bestyrelsesmedlemmer skal møde op i banken med pas, sygesikringskort og portrætfoto.
• De skal udfylde lange spørgeskemaer om leverandører og om aktiviteter, der ligger milevidt for foreningens formål, som når amatørorkesteret skal svare på, om de anvender fyrværkeri.
• De oplever lange ventetider, når de skal oprette konto, skifte formand eller skifte kasserer.
• Det er besværligt og nogle gange umuligt at indsætte entréindtægter i kontanter på kontoen.
• De skal betale kontingenter, der er ude af proportioner med deres økonomi, som når et lokalarkiv, hvis indestående aldrig overskrider 10.000 kr., skal betale 1.500 kr. i gebyr.

Ikke alle banker kræver så meget af alle foreninger, men det samlede billede er skræmmende. Det dræner de frivillige for tid og energi, som de skulle have brugt på foreningens formål og på at skabe fællesskab for medlemmerne.

I foråret 2022 svarede 2.500 foreningsaktive på et spørgeskema fra Kulturministeriet. Halvdelen af dem overvejer at droppe foreningsarbejdet, og halvdelen af dem begrunder det med for meget administrativt bøvl. Bankernes krav bliver nævnt af mange i den forbindelse.

Hvorfor gør bankerne det så besværligt?

Bankerne henviser som regel til loven om hvidvask og terrorfinansiering. Overordnet set har de ret i det.

Loven pålægger bankerne:

• At vurdere, hvor stor en risiko der er for, at den enkelte forening bliver involveret i hvidvask eller finansiering af terroraktiviteter.
• At gennemføre en omhyggelig procedure, der giver dem en omfattende viden om foreningens formål, sammensætning, aktiviteter og økonomiske transaktioner.

Loven skelner ikke mellem erhvervsvirksomheder og foreninger, og der findes ingen dokumentation for, hvor stort problemet er. Selv om både politikere og foreningsrepræsentanter flere gange har bedt dem om det, har hverken Finanstilsynet eller Politiets Efterretningstjeneste offentliggjort tal på, hvor mange foreninger der er blevet grebet i hvidvask eller terrorfinansiering.