Indholdsfortegnelse
- Voksnes læring for et grønt, konkurrencedygtigt og socialt bæredygtigt Norden
- Global Bildung Festival
- Spil i folkeoplysningen
- Tempo, trivsel og præstation
- European Bildung Day 2022
- DFS holder årsmøde og repræsentantskabsmøde
- Global Bildung Festival (1)
- København: Hvordan kommer vi racisme og diskrimination til livs?
- Aktuel viden og erfaringer om ordblinde og andre læsevanskeligheder
- Aktivisme og ungefællesskaber
- Frirumsdebat: Favner vores integration det mangfoldige?
- Dannelse på jordomrejse
- Konference om voksnes kompetencer
- Webinar 1 om Puljen Det nye Folkerum
- Webinar 2 om Puljen Det nye Folkerum
- Online undervisning i aftenskolen
- Træning i deltagelsesfacilitering
- Demokrati, medier og tech i Norden
- DFS' Årsmøde og repræsentantskabsmøde
- Webinar: Kunstneriske aktiviteter under coronaen
- Hvordan sætter vi naturen fri? /
- Aflyst: Hvordan når vi Verdensmålene?
- Grøn omstilling og civilsamfundets rolle
- Aflyst: To dages konference om folkeoplysning i fælleskab
- Debatmøde: Folkeoplysning 3.0 - Hvad skal vi med dannelse?
- Bæredygtighed i voksenlæring
- Debatmøde: Corona-krisen og de folkelige organisationer
- Unge deltager – men får de indflydelse?
- Webinar: Den bæredygtige stat
- Læringsfestival online 2021
- ”Vi står med ryggen mod muren” - om nødvendigheden af at gøre tingene anderledes
- Men, jeg er jo kun en dråbe i havet
- Bæredygtighed bor i hjertet af dansk design – og i folkeoplysning?
- Webinar: Demokrati og matematikundervisning
- Konference: Hvidvask kontrol i foreningerne
- Bæredygtig voksenvejledning
- Puster medierne til polarisering og politisk mistillid?
- Er vi bange for Kina?
- #Metoo – hvordan forener vi kampen for retfærdighed med retssikkerheden?
- Skal vi droppe de klassiske politiske ideologier for at redde verden?
- Kan vi vækste os til en bedre fremtid?
- Webinar: Grøn Jobgaranti
- Kan dannelse ændre verden?
- Vifo-webinar om folkeoplysningen i kommunerne
- Den gode genåbning for unge
- Konference: Kan folkeuniversitetet bygge bro mellem forskerne og samfundet?
- Webinar: Voksenlæring kan bidrage til et bæredygtigt samfund
- Hvad skal de unge dannes til?
- Kulturministeren inviterer til konference om foreningslivets vilkår
- Forslag til mindre bøvl med bankerne
- Folkemøde Bornholm i Vartov, København
- Anne Skare beskriver den fremtid, vi skal være samfund i
- DFS-årsmøde om den bæredygtige stat
- Har corona-krisen ændret vores syn på døden?
- Hvordan har de unge det?
- Har vi brug for en entreprenørstat?
- Skal vi sætte naturen fri?
- Vifo-konference: Folkeoplysning i fællesskab
- Webinar: Styrk din lokale interessevaretagelse
- EU-dagen – en demokratisk festdag
- Hvad er folkeoplysningens rolle i den globale udvikling?
- Samskabelse i strategi og praksis
- Democracy Drinks
- Ruslands invasion af Ukraine
- Webinar: Ruslands invasion af Ukraine (1)
- Hvordan er aftenskolen i 2030?
- Kom med til Folkeoplysningens Dag
- Fire svar på demokratiske dilemmaer
- Klimafolkemøde 2022
- Frirummets Fællesdag
- Hvor er gnisten i folkeoplysningen?
- Samarbejdet mellem kommuner og folkeoplysning
- Ambassadører i grøn omstilling
- Temamøde om verdenmålspartnerskaber i UGE 17
- Årsmøde og repræsentantskabsmøde den 19. april
- Folkeoplysningens Dag 2023
- Styrk debatkulturen - blev debatpilot
- Craftivism Festival – mod fast-fashion og tøjspild
- Hvad skal vi med nationer i det 21. århundrede?
- Hvad kan europæisk identitet blive?
- Temamøde om verdensmålscertificering
- Folkeoplysningens rum og roller
- Kommissionen, forskeren og praktikerne om unge uden job og uddannelse
- Hvad lover regeringen civilsamfundet?
- Voksenpædagogikken i Uddannelser for Bæredygtig Udvikling
- Morgensymposium i folkeoplysningens navn
- Global Bildung Day 2023
- AFLYST: Fremtidens Folkeoplysning
- Individuelt ansvar eller strukturelle magtforhold
- Åben invitation til DOF’s 50-års jubilæum
- Hvordan skaber man rum til læsning og fordybelse?
- Giv nøglerne til de demokratiske rum videre - Aarhus
- Giv nøglerne til de demokratiske rum videre - Roskilde
- Fleksible tilrettelæggelsesformer og debatskabende aktiviteter - Hillerød
- Fleksible tilrettelæggelsesformer og debatskabende aktiviteter - Vejle
- Godkendelse af folkeoplysende foreninger - Odense
- Godkendelse af folkeoplysende foreninger - Roskilde
- Godkendelse af folkeoplysende foreninger - Aarhus
- Sådan skaber I udvikling i folkeoplysningsudvalget - Herning
- Sådan skaber I udvikling i folkeoplysningsudvalget - Hillerød
- Sætter folkeoplysningsloven grænser for aftenskoler med vokseværk?
- Demensvenlighed i kultur- og fritidslivet giver mening
- Kursus: Sådan skaber I udvikling i folkeoplysningsudvalget - Ringe
- Sådan skaber I udvikling i folkeoplysningsudvalget - Ringsted
- Kursus: Kom godt rundt om administrationen af aftenskoler - Aarhus
- Kom godt rundt om administrationen af aftenskole - Ringsted
- DFS repræsentantskabsmøde 2024
- Årsmøde 2024
- Vifo webinar om unge
- Gratis seminar for aktører i voksenlæringssektoren
- Folkeoplysningens Laboratorium 15. maj
- Folkeoplysningens Laboratorium 21. maj
- Folkeoplysningens laboratorium 29. maj
- Gratis konference: Få inspiration til digitalisering af frivilligt arbejde
- Lancering af undersøgelse af hverdagsdemokratiet
- Kursus: skab udvikling med fleksible tilrettelæggelsesformer og debatskabende aktivitet
- Folkeoplysningens Dag - Folkelig grøn forandring
- Godkendelse af folkeoplysende foreninger - Roskilde (1)
- Kom med til konference om aftenskoler
- Festival Himmelblå
- Fremtidens dannelse i Norden
- Højskolernes grønne symposium
- Konferencen "Folk Enlightenment Ukraine"
- Vil du med på workshop i Kroatien?
- Fyraftensarrangement: hverdagsdemokrati og aktivt medborgerskab
- Skab udvikling med fleksible tilrettelæggelsesformer og debatskabende aktiviteter - Roskilde
- Kursus: Bliv klogere på kommunalfuldmagten
- Tre tidligere ministre debatterer dannelse
15 spændende debatter - Kom, lyt og bland dig!
En række medlemsorganisationer af DFS - og DFS selv - byder ind med debatter om vidt forskellige emner - bl.a.:
- Hvordan understøtter vi den folkelige forankring af verdensmål og hjælper borgere i gang i handlefællesskaber?
- Hvordan tager du den nødvendige samtale om grænseoverskridende- og krænkende adfærd?
- Hvor står EU et år efter Ruslands invasion af Ukraine?
- Hvordan får vi mere leg tilbage i børnelivet - og flere voksne ind i legen?
- Hvordan klarer du debatten med professionelle debattører?
- Hvordan sikrer vi, at den voldelige mand får en behandling, der ikke går på kompromis med sikkerheden for kvinder og børn.
Læs det fulde program nedenfor!
Torsdag d. 15. juni
12.00-13.00: Hvem har du kysset i din gadedør?
Vi kan kun nå i mål hvis vi løfter i flok. Det kræver folkelig opbakning og handlemuligheder i fællesskaber. Kom og hør om hvordan vi understøtter den folkelige forankring af verdensmål og hjælper borgere i gang i handlefællesskaber. Vi ser også frem mod UGE17-verdensmålsugen 2024 og de muligheder, der sammen med borgerne, er til at få endnu flere til at deltage aktivt. Så kom og bliv inspireret til hvordan du måske selv kan bidrage, om du er fra en organisation, forening, institution eller en borger - der vil gøre en forskel. Hvad skal der til for at vi ser hinanden? Og hvilke muligheder har vi for at mødes - ja, måske i en gadedør.
Inspirationsoplæg med konkrete cases, efterfulgt af paneldebat.
Deltagere:
- Pia Damsgaard, Projektleder på UGE17, Herning Bibliotekerne
Pia Henriette Friis, Formand for Bibliotekchefsforeningen, BCF
Thomas Sture Rasmussen, Verdensmålskoordinator, Danmarks Bibliotekschefforening
Bent Mariager, Initiativtager og talsperson, Grønne Nabofællesskaber
Natacha Holst Hansen, souschef, Dansk Folkeoplysnings Samråd
Jimmi Mørup Nilsen, Programleder, Ungdomsskoleforeningen
Arrangør: Danmarks Biblioteksforening
14.50-15.50: Forebyggelse af seksuelt krænkende adfærd – 6dialoger
Med workshoppen 6dialoger ønsker vi i samspil med deltagerne at skabe rum for samtaler om krænkende adfærd og seksuelle grænser. På workshoppen bliver du klædt på til at samtale om grænseoverskridende- og krænkende adfærd, og du får indsigt i og respekt for egne og andres personlige grænser. På workshoppen får du hjælp til at tage samtalen om dilemmaerne og grænserne, og du opnår viden om rettigheder samt viden om, hvordan du selv kan bidrage til at fremme den gode dialog om grænser og grænseoverskridende adfærd. Det gælder både som krænket, men også som bystander/passiv tilskuer.
Deltagere: Mie Juul Ingerslev: Projektleder hos Efterskolerne
Arrangør: Efterskoleforeningen og Sex & Samfund
16.30-17.30: Derfor opstår krig – kom med til debat
Fremtidens samfund – stabilitet er vejen frem men hvorfor bliver verden ved med at gå i krig og skabe konflikter? Krig og fred er to yderpoler, der siden tidernes begyndelse har formet menneskets verden og liv. Hvordan kan det være at krig bliver ved med at opstå? Er den konstante fred overhovedet mulig? Og hvordan arbejder vi mod en verden, hvor fred står stærkest i valget mellem det og krig? Kom med og deltag i debatten og bliv også klogere på, hvorfor autoritære stater anvender militære magtmidler for at opnå politiske resultater. Med krig i Europa er det i dag mere vigtigt end i mange år, at vi taler om den verden vi ønsker, hvor krig og militære trusler mellem nationer kommer øverst på dagsordenen. Debatten afvikles i et samarbejde mellem netværket Fredsministeriet og foreningen Folk & Sikkerhed. Begge organisationer arbejder for fred, men vejen dertil er forskellig. Derfor bliver det spændende til Folkemødet at tale om fred og krig mellem to kontraster.
Deltagere:
- Jonas Pullich, EP-kandidat, Venstre
- Adam Meinertz, Sekretariatsleder, Folk & Sikkerhed
- Jeppe Trautner, Ph.d. og forsker, Aalborg Universitet
Arrangør: Folk & Sikkerhed og fredsministerium.dk
Fredag d. 16. juni
10.30-11.30: Hvad lover regeringen civilsamfundet?
Der er løfter til civilsamfundet i regeringsgrundlaget. Regeringen vil lette foreningerne for administrative byrder, blandt andet i forhold til bankerne. Den vil også arbejde for en stabil grundfinansiering af det frivillige sociale arbejde i stedet for midlertidige projektbevillinger. Nu har røgen fra konfettikanonerne lagt sig, og det frivillige Danmark står tilbage med spørgsmålene: Hvordan kommer opbakningen konkret til udtryk, og hvordan bliver civilsamfundets aktører ordentligt involverede i udformningen at fremtidens løsninger? Ved dette arrangement vil lokale frivillige og organisationsrepræsentanter for det frivillige sociale arbejde og for folkeoplysningen udfritte to folketingsmedlemmer fra regeringspartierne om regeringens planer – og give dem nogle gode ideer. Der bliver også plads til dit spørgsmål og dit forslag til ministrene.
Deltagere:
- Kim Valentin, MF, medlem af kulturudvalget, Venstre
- Karin Liltorp, MF, civilsamfundsordfører, Moderaterne
- Per Paludan Hansen, Formand, Dansk Folkeoplysnings Samråd
- Anna Bjerre, Formand, Frivilligrådet
- Karin Ingemann, forperson for Center for Frivilligt Socialt Arbejde
Arrangører: Frivilligrådet, Center for Frivilligt Socialt Arbejde og Dansk Folkeoplysnings Samråd
11.50-12.50: Krig i Europa – Hvor står EU et år efter Ruslands invasion?
Ruslands invasion af Ukraine har tvunget EU’s medlemslande til at gentænke deres forsvarspolitik, deres sikkerhed og store dele af udenrigspolitikken. Hvad har krigen betydet internt i Ukraine, Rusland og i EU-samarbejdet? Hvordan har krigen forandret EU? Hvilke udfordringer er EU stødt på i forhold til at udrulle fælles sanktioner mod Rusland? Hvad tænker ukrainerne om deres fremtid – og hvordan forholder de sig til EU’s rolle i krigen? Kan Ukraine blive et fremtidigt EU-land? Hvilken betydning har historien for, hvordan Rusland agerer i dag? Hvordan ser Ruslands forhold til resten af Europa ud i fremtiden? Hvordan har samarbejdet mellem NATO og EU udviklet sig efter invasionen - og hvilken rollefordeling ser man mellem EU og NATO i krigen i Ukraine? Debat med EU-, NATO- og Ukraine-eksperter. Julie Arnfred Bojesen, der er leder af det Ukrainsk-Danske Ungdomshus i Kyiv og tidligere sekretariatsleder i Det Udenrigspolitiske Selskab. Andre eksperter offentliggøres hurtigst muligt.
Deltagere:
-
Torben Ørting Jørgensen, Formand og kontoradmiral (P), Folk & Sikkerhed
Arrangører: Folk & Sikkerhed
13.30-14.30: Leg og Bevæg dig til et sundere og klogere liv
Aktører fra folkeoplysningen står sammen om ønsket om at skabe mere leg og bevægelse i mange henseender, da vi tror på, at det skaber trivsel og fællesskaber og heraf sundhedsfremme. Vi byder derfor ind med en drøftelse af legen og bevægelsen – hvordan får vi mere leg tilbage i børnelivet? I ungdomslivet? Og nu vi er i gang, så kan vi jo lige så godt være ærlige – vi syntes også, at voksne vil have godt af en legende tilgang til mange ting i livet, ligesom det sunde seniorliv vil have gavn af at mærke glæden ved leg i flere aspekter end bare det, som vedrører børnebørnene. Repræsentanter fra folkeoplysningsforbund, højskolerne og sundhedsoplysning inviterer hermed til en levende, legende debat om, hvordan vi sammen får mere leg og bevægelse tilbage hos forskellige målgrupper. Sammen med repræsentanter fra det politiske liv og Dansk Ungdoms Fællesråd vender vi mulighederne. Fra scenen inddrages tilskuerne i debat og legende elementer for at give en fornemmelse af, hvad legen kan.
Deltagere:
- Christine Ravn Lund, Forperson, DUF
- Frederik Ullerup, Højskoleforstander, Gerlev Idrætshøjskole
- Benedikte Marie Kaalund, Sekretariatsleder, FOF
- Charan Nelander, Direktør, Komiteen for Sundhedsoplysning
Arrangører: Gerlev Idræthøjskole, Center for Leg og Bevægelse, FOF’s Sekretariat og Komiteen for Sundhedsoplysning, Højskolerne
14.50-15.50: En fremtid for alle unge – vi har svaret!
”Erkendt, forsøgt løst, fortsat uløst” – sådan lyder overskriften på Reformkommissionens arbejde. "Uløst" gælder i den grad det mangeårige problem med unge, som ikke kommer i gang med uddannelse eller job efter folkeskolen. Når vi mødes i Allinge, har Kommissionen givet sit bud på, hvad politikerne og uddannelsesverden skal lave om for at løse problemet.På mødet kan du høre:
- David Dreyer Lassen, medlem af Reformkommissionen
- Ungdomsforskeren Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, anmelder Kommissionens anbefalinger.
- En daghøjskoleleder og en ungdomsskoleleder fortæller, hvad det særlige er, de gør for de unge i målgruppen, hvorfor det virker, og hvordan de mener, systemet af tilbud skal indrettes for at hjælpe de unge videre.
Der bliver også plads til at høre dine erfaringer og synspunkter.
Kom og bland dig i debatten!
Deltagere
- Elise Greve, souschef, Daghøjskolen i Randers
- David Dreyer Lassen, medlem af Reformkommissionen, prorektor Københavns Universitet
- Lars B. Kristensen, inspektør, Silkeborg Ungdomsskole
- Noemi Katznelson, professor, center for Ungdomsforskning
Arrangører: Dansk Folkeoplysnings Samråd
16.30-17.30: Debatværksted – vil du være debatmester?
Kan du debatterer? Vil du lærer hvordan man gør? Og vil du samtidig prøve hvordan man debatterer sammen med professionelle debattører? Vi sætter aftenskolen på spil og håber du vil blande dig i debatten. Du kan forvente et 20 min. grundkursus i debattens ældre kunst. Herefter får du mulighed for at lytte til garvede debattørerne der deler deres tips og tricks og til slut får du mulighed for at bruge dine nye evner og debatværktøjer så du kan blande dig i debatten om Folkeoplysningens fremtid. Alle er velkomne uanset debat-evner! Du kan møde eksperter fra Venstre samt Det konservative Folkepartis Folketingsgruppe samt VU og KU.
Deltagere:
- Jan E. Jørgensen, Kulturordfører, Venstre
- Helle Bonnesen, MF, Det Konservative Folkeparti
- Per Paludan Hansen, Formand, Dansk Folkeoplysnings Samråd
- Benedikte Marie Kaalund, Sekretariatsleder, FOF
Arrangører: FOF’ sekretariat og LOF
17.50-18.50: Demokrati på mange måder
Tidl. minister Bertel Haarder kommer med bud på, hvordan demokrati kan udleves- både som vi danskere gør det, og som det opleves andre steder i verden. Med spillet Klodsmajor udfordrer Bertel Haarder forskellige demokratiopfattelser ved bl.a. at trække enkelte klodser ud fra tårnet med klodser. Hver klods har indgraveret ord som fx, ytringsfrihed, religionsfrihed, hemmelige afstemning, åbne retssager og forbud mod børnearbejde. Også deltagere i mødet opfordres til at trække klodser ud og kommentere på, hvorfor netop dette begreb kan undværes i et demokrati eller måske netop ikke kan undværes. Klodsetårnet (demokratiet) vil falde sammen, når der mangler for mange begreber. På mødet er der desuden hængt nogle plancher op med gengivelse af stemmesedler fra forskellige verden - bl.a. den finske, som blot er et blankt stykke papir med en cirkel på og den russiske, som er meget kompliceret udformet samt plancher om stemmedeltagelse forskellige steder i verden. De indgår også i debatten.
Deltagere:
- Annemarie Balle, Journalist, Folkevirke
- Bertel Haarder, tidl. Minister, Folkevirke
- Jeanne Bau-Madsen, cand.pæd., Folkevirke
Arrangører: Folkevirke
Lørdag d. 17. juni
10.30-11.30: FN’s verdensmål på spil
Med eventet 'Verdensmål på spil' ønsker FN-forbundet og medarrangør Danmarks Biblioteksforening at involvere deltagerne i at battle om deres viden om FN's verdensmål på en sjov og underholdende måde. Eventet tager udgangspunkt i spillet 'Verdensmål på spil' der er udviklet til unge mennesker fra 15 år, og som bruges til dagligt i folkeskoler, højskoler, efterskoler osv. På folkemødet spiller vi spillet i plenum, så alle bliver involveret. Spørgsmålene tager udgangspunkt i FN's 17 verdensmål og handler derfor om dilemmaer og viden inden for blandt andet ligestilling, rent vand, klima, stop sult, bæredygtighed og ulighed. Læs mere om spillet her: https://fnforbundet.dk/for-skoler/global-goals-at-stake/
Deltagere:
- Mille Gydahl-Jensen, Medlemskonsulent, FN-Forbundet
- Trine Kamp Larsen, Kommunikationskonsulent, FN-forbundet
- Pia Damsgaard, Programleder for FN’s verdensmål og kulturformidler, Hernings Bibliotekerne
Arrangører: FN-forbundet, Ungdomsringen og Danmarks Biblioteksforening
11.50-12.50: Bliv klogere på klimaet – med bæredygtig folkeoplysning
Hvordan kan jeg reducere mit klimaaftryk derhjemme? Hvilken bil skal jeg købe? Er bøffer helt yt? Hvad med Kina? Og meget mere. Mød CONCITOs eksperter og spørg om alt mellem himmel og jord. Moderator: Thomas Sture Rasmussen, Verdensmålskoordinator i Danmarks Biblioteksforening.
Deltagere:
- Thomas Sture Rasmussen, verdensmålskoordinator, Danmarks Biblioteksforening
- Jarl Krausing, international chef, CONCITO
Arrangører: CONCITO og Danmarks Biblioteksforening
13.30-14.30: Er EU’s grønne politik helt i skoven?
Verden har siden 1990 mistet over 420 millioner hektar skov. Omstillingen til vedvarende energi er med til at øge skovfældning. I Danmark bliver kul i hastigt tempo erstattet med træbaseret biomasse i kraftvarmeværkerne og træbaseret biomasse er i dag Danmarks største grønne energikilde. Afskovningen har også store konsekvenser for biodiversiteten i skovene, som 80 procent af jordens landlevende arter er afhængige af. Der er dermed ingen vej uden om at forholde sig til skovene, hvis klima- og biodiversitetskriserne skal løses. Men flere steder i verden fældes der flere træer end hvad der er bæredygtigt. Hvilke konsekvenser har afskovningen for klimaet og biodiversiteten? Bør træbaseret biomasse stemples som vedvarende energikilde? Gør EU nok for at beskytte skovene? Hvilken rolle bør skovene spille i EU’s grønne omstilling? Debat med førende skov- og klimaeksperter: Anne-Sofie Sadolin Henningsen fra Verdens Skove, Anders Frandsen fra Dansk Skovforening og Simone Højte fra CONCITO.
Deltagere:
- Anne-Sofie Sadolin Henningsen, politisk rådgiver, Verdens Skove
- Anders Frandsen, direktør, Dansk Skovforening
- Simone Højte, klimaanalytiker, Fremtidens Fødevarer, CONCITO
- Kirstine Müller-Eriksen, projektleder, Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO)
Arrangører: Demokrati i Europa Oplysningsforbundet
14.50-15.50: Hvordan står det til med den fri abort bland unge i Danmark
I år kan vi fejre 50 år med fri abort i Danmark. Retten til at bestemme om, hvornår og med hvem man vil have børn, har stor betydning for menneskers liv, sundhed og muligheder. Antallet af aborter er faldende også blandt unge. Men hvordan støtter vi bedst de mennesker der har brug for en abort og hvordan kan vi med støtte og rådgivning bidrage til at ingen føler sig alene, usikre eller forkerte i deres valg om fri abort. På trods af at man i Danmark har haft afgang til fri abort indtil 12. uge i 50 år, er det ikke noget vi taler meget om. Hverken om hvilken betydning retten til fri abort har for os som samfund eller hvordan abort opleves for den enkelte. Nogle oplever at personlige oplevelser med abort er forbundet med skam og stigma, og at det derfor kan være tabubelagt at tale om. Til dette event sætter vi skarpt på unge og abort. Hvilken betydning har retten til fri abort for unges liv, og hvad skal der til for at denne ret kan udleves frit, trygt og sikkert.
Deltagere:
Natalia Eugenia Araya Araya, næstforkvinde, Dansk Kvindesamfund
Maria Lindhardt, politisk chef, Sex & Samfund
Arrangører: (Alliancen for Fri Abort) Dansk Kvindesamfund og Sex & Samfund
16.30-17.30: Debat om behandling af mænd der bruger vold
Kan behandling af voldsudøvere være med til at stoppe mænds vold mod kvinder? Tusindvis af kvinder og børn udsættes for vold. I mange tilfælde fortsætter volden under og efter krisecenterophold og for børn påvirker det hele deres barndom. Politikere og myndigheder kender omfanget, og de kender konsekvenserne. Antallet af kvindelige ofre for partnervold, er ikke faldet de sidste 20 år herhjemme. Vores indsats på partnervoldsområdet har ikke knækket kurven og nedbragt volden. Det kalder på, at vi i langt højere grad retter fokus mod udøveren. For hvis vi vil volden til livs, må vi gå til dens kilde – manden. For hvordan sikrer vi - At gerningsmanden ikke fraskriver sig ansvaret for volden? - At behandlingen ikke går på kompromis med sikkerheden for kvinder og børn? - At mænd, der bruger vold mod deres partner tager imod behandlingen? - At behandlingstilbud har den nødvendige kvalitet? - At udøverbehandling indgår som et led i kommunernes arbejde med familierne?
Deltagere:
- Lisbeth Jessen, programchef, Operate
- Helle Hald, advokat og talsperson, Hjælp Voldsofre
- Maria Søndergaard, direktør, Dansk Kvindesamfunds Krisecentre
Arrangører: Dansk Kvindesamfund
17.50 – 18.50: Usynlige Kvinder – Quiz om absurde usynliggørelser
Vidste du…
• at kvinder er i større risiko for at dø, fordi sikkerhedsseler i biler er designet til mænds kroppe?
• at kvinder risikerer at modtage dårligere sundhedsbehandling, fordi medicin udviklet til mænd, virker dårligere på kvinder.
• at kvindelige fodboldspillere får flere skader, fordi de spiller med en bold, der ikke passer til kvindekroppes proportioner? Alt fra biler, kontorlokaler, medicin, skudsikre veste, mobiltelefoner og værktøj er udviklet til at passe til en mands krop. Når de ting, vi omgiver os med tager udgangspunkt i den mandlige standard, bliver kvinden usynlig.
Usynliggørelsen sker i alle områder af vores liv: i hverdagen, i arbejdslivet og på områder, hvor det gælder liv eller død. Vi skal quizze om de mest absurde usynliggørelser af de køn, kroppe og identiteter, der adskiller sig fra manden som standard. Kom og vær med, bliv overrasket, fæld en tåre og/eller få et godt grin!
Deltagere: Mette Schak, murer, debattør, feminist, Selvstændig
Arrangører: Dansk Kvindesamfund