En fri og fleksibel folkeoplysning

Folkeoplysningen er porten til det folkelige engagement; dér, hvor mennesker mødes i nye fællesskaber. Det er dér, hvor vi lærer nyt og udvider hinandens horisont. Og det er dér, hvor vi dyrker den demokratiske samtale og det aktive medborgerskab på tværs af geografi, alder og socioøkonomiske forhold.

De fysiske og forpligtende fællesskaber er en hjørnesten i folkeoplysningen – men fællesskaberne er ikke statiske, og der er brug for løbende fornyelse. En mere fri og fleksibel folkeoplysningslov kan bidrage til at understøtte denne udvikling.

Samlet set foreslår vi en regelforenkling – hvor området sættes fri til i større grad at tilpasse sig et moderne liv, men hvor vi samtidig holder fast i den tradition, der danner grundlag for, at vi kan mødes på tværs af forskelligheder.

Lavere pris - øget deltagelse

I løbet af de seneste tyve år er tilskuddene til den folkeoplysende voksenundervisning faldet med 50 pct.

Samtidig er der store forskelle på de kommunale tilskud, hvor kommunerne giver fra 7 kr. pr. indbygger til 162 kr. pr. indbygger. Det skaber en geografisk skævhed, som betyder, at borgere på tværs af Danmark ikke har de samme muligheder for at deltage i de folkeoplysende fællesskaber.

Prisen for at deltage i den folkeoplysende voksenundervisning er blevet så høj, at det er en reel barriere for mange. I DFS mener vi ikke, at deltagerprisen må forhindre borgere i at blive en del af de lærende fællesskaber, og derfor foreslår DFS en model, der gør deltagerbetalingen lavere, så folkeoplysningen bliver mere tilgængelig for flere borgere i hele Danmark.

Fleksible fællesskaber

Covid-19 har bragt os ind i en ny og accelereret digital tidsalder. Nye former for deltagelse, herunder de digitale og hybride former, har vist deres begrænsninger, men også deres potentialer. Dem skal vi udnytte.

De digitale løsninger kan med fordel bruges til at sikre kreative og innovative aktiviteter. Større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af de folkeoplysende aktiviteter kan gøre dem mere tilgængelige for borgere, der bor i land -/ og yderkommuner.

DFS mener, at der er brug for en modernisering af loven, så fleksibiliteten øges.

Derfor foreslår vi at fjerne de krav, der begrænser de folkeoplysende foreningers frie anvendelse af deres tilskud. Når den enkelte forening selv kan disponere over deres tilskud, kan de bedre tilpasse sig den konkrete efterspørgsel i deres lokalområde.

Flere egnede lokaler

Tiden er løbet fra, at voksenundervisning kan foregå i et klasseværelse på den lokale folkeskole.

For at sikre synlighed og attraktive tilbud bør de fysiske rammer for folkeoplysende aktiviteter opprioriteres politisk. Desværre oplever mange foreninger, der udbyder folkeoplysende voksenundervisning, såvel som de frivillige folkeoplysende foreninger, at de kommunalt anviste lokaler ikke imødekommer behovet for bl.a. omfang, tilgængelighed, opbevaringsmuligheder eller fagspecifik egnethed.

Fornyelse af den demokratiske deltagelse

Folkeoplysning er værktøjet til at facilitere en fælles demokratisk samtale, som kan være et værn mod fake news og polarisering. Det deltagende demokrati er fuldstændigt afgørende for et velfungerende samfund. Det er gennem borgernes aktive deltagelse i fællesskabet, at demokratiet bevares og vitaliseres.

Den grundlæggende folkeoplysende idé har stor samfundsværdi, men vi ser et behov for at udvikle nye metoder til inddragelse af nye målgrupper, blandt andet udsatte grupper, men også de mange nye former for borgergrupper, som vi ser i disse år.

Derfor er der brug for midler til at udvikle nye formater og metoder i de lokale folkeoplysende skoler og foreninger.